Minggu, 30 Desember 2012

2 slag Yummi dip til nytårsgæsterne

Vi skal faktisk ikke have gæster, men selv være gæster. Til en fest, hvor alle medbringer noget.
Det vi medbringer bliver selvfølgelig paleo-egnet. Det skal være velkomst-snack og forret.
Til forret skal vi have store kammuslinger omviklet med serranoskinke og små udhulede cherrytomater fyldt med hjemmelavet tomat-majo og drysset med en gang crisp-stegt meget små stykker chorizo lige pyntet med et basilikum blad. Her er jeg hverken klar med fotos eller anmeldelse, for det er jo først i morgen, ikk!


Men vi er igang med dippen - det er fra bogen jeg lige har anmeldt - Make it paleo

Guacemole


2 modne avokadoer
1 lille fast tomat
½ finthakket løg
2 spsk bredbladet persille
2 fed hvidløg
½ citron
S&P

Blandes - mums. Men den kender i vel?


Roasted Roma salsa 


- og den har vi lavet og prøvesmagt i dag.
Mums -siger jeg bare - den kan du godt servere for dine gæster!
Opskrifter angiver "fire-roasted canned diced tomatoes"
Det ved jeg ikke lige hvordan man skaffer i DK, så her er min version til 10 gæster:

1 lille alm løg
2 fed hvidløg
1 ristet rød peber (brugte grillpande)
jalapeno peber efter smag og behag (er du til stærk eller ej, smag dig evt frem, men husk det bliver stærkere at at stå og trække)
12 grillede/ristede cherry tomater (brugte grillpande)
1 ds flåede tomater
Lidt citronsaft
1-2 stk røget paprika(det er her jeg kompensere for, at mine tomater ikke er flammeristede)
En god håndfuld bredbladet persille
S&P

Brug foodprocessoren. I med løg, hvidløg og peberfrugt. Blende blende. Derefter i med tomater og krydderier. Blende blende. Til sidst persillen. Nu skal du ikke blende længere tid, end at der stadig ligger synlige stykker af persillen i salsaen.
Færdig! - Snup bare en smagsprøve - du skal jo tjekke salt/peber/chili mængden alligevel, ikk?
Resten opbevares på køl til servering.
Til at fiske dippen på kan du fx servere gulerødder, agurker, peberfrugter, bladselleri og hvad din fantasi ellers kan komme op med at grønsager.
Du kan også lave paleo-chips af fx squash eller osteversionen (a la den her: http://www.joyfulabode.com/2010/04/25/low-carb-snacks-homemade-baked-cheese-crisps-recipe/)

Roma salsaen er top godkendt her i familien af både Bastian 10 år, far og mor! Vi testede med gulerødder.

Godt nytår til alle!

PS. Hvis du savner flere ideer til dip og dyppelse, så må du bare prøve rødbedehumus. Den er helt fantastisk. Du finder den her:
Verdens bedste rødbede humus

Andre dip/dressinger/dyppelser fra Paleolivet:
Dressing til broccoli salat og andre grove salater
Sort oliven tapanade
Skvalderkålspesto
Dip: Mayobaseret til rodfrugter og lign.
Rucolapesto
Squash-humus
Umahros Chokolade rødløgsdressing
Read more

Rabu, 26 Desember 2012

Nem aftensmad (eller frokost)


En favorit herhjemme når det skal gå stærkt, og det skal det jo engang i mellem. Er kyllingefilet og stegte grønsager. Egentlig så simpelt og alligevel kan det være svært at komme i tanke om... Jeg finder i hvert fald stadig til tider mig selv grublende over hvordan jeg skal klare mig uden om pasta/ris/brød/kartofler endnu en dag. Og så er denne ret en life-saver.

Den består af 2 dele:
Stegte kyllingerfileter
Stegte grønsager.
Brug 2 pander, den største til grønsagerne ikk!

Kyllingefilleter må gerne få lidt smag og ballade. Mine har fået salt, peber, paprika, røget paprika, løgpulver (tørret løg) og hvidløg i denne omgang og så bare stegt på panden et par minutter.

Grønsagerne, ja det kan være hvad som helst fra skab og fryser. Denne dag var det løg, savoykål, rød peberfrugt, champignon og fra fryser ærter og sukkerærter (Hvis du har det svært med de 2 sidste, så læs evt de indlæg jeg henviser til i dette indlæg eller vælg andre ting, fx strimlet gulerod, squash, grøn peberfrugt osv). Der skal være rigeligt - mere end du tror i kan spise ;-)

Grønsagerne strimles og steges på panden og krydres igen med gode krydderier. Soya er jo IKKE paleo, men i stedet kan du bruge Kokos aminos, da soya smagen passer godt til kylling og grønsager (du kan også vælge, at anse mængden for så lille, at det gå an med alm glutenfri soya, det kunne jeg godt finde på).  Ellers giv dem nogle af de samme krydderier som kyllingen eller prøv med mørk sesamolie. Når de er færdige giver du dem et par skefulde koldpresset olivenolie (så får du noget sundt fedt, fedtet hjælper desuden med at optage vitaminerne i nogle af grønsagerne og maden mætter og smager bedre)

Read more

Senin, 17 Desember 2012

Paleo juleguf


Åh, nogen, bind mine hænder.... på ryggen af mig, inden jeg voldæder dem alle sammen!

Jeg har testet Janes hindbærmarcipan med chokoladeovertræk (i daddeludgaven) til julekonfekt og det smager sindsygt godt. Der er kun sunde og naturlige ting i og de er overtrukket med 85% mørk chokolade.

Du finder hendes opskrift lige her:
Klik for at se Janes opskrift på Hindbær-marcipan 

Det er ret nemt at lave. Det der tager længst tid er at overtrække kuglerne.

Jeg har to ting at bemærke om opskriften:
1) Den er klart for lille. :-) En familie på 5 har ikke konfekt til ret længe.
2) Jeg havde meget smeltet chokolade til overs  (Jeg fandt et par ristede nødder og nogle kokosflager og hældte den smeltede chokolade over til at størkne, så det var ikke noget stor tab)





**********************


Find flere forslag til juleguf her: MERE JULEGUF


**********************
Read more

Minggu, 16 Desember 2012

Anmeldelse Paleokogebog. Make it Paleo



<a href="http://www.amazon.co.uk/gp/product/1936608863/ref=as_li_ss_tl?ie=UTF8&camp=1634&creative=19450&creativeASIN=1936608863&linkCode=as2&tag=paleolivet-21">Make It Paleo: Over 200 Grain Free Recipes for Any Occasion</a><img src="http://ir-uk.amazon-adsystem.com/e/ir?t=paleolivet-21&l=as2&o=2&a=1936608863" width="1" height="1" border="0" alt="" style="border:none !important; margin:0px !important;" />
Der findes ikke så mange danske Paleo - stenalderkost - kogebøger på markedet, så jeg køber tit de amerikanske. Egentlig findes der jo masser af inspiration på nettet, men nogen gange kan jeg ikke lade være. Især hvis jeg har fulgt med på en blog i længere tid og synes det er gode opskrifter.
Derfor har jeg købt "Make It Paleo". Jeg har købt den via England, da det som regel er væsentlig billigere end at købe i danske boghandlere.

Vil du vide, om bogen også kan berige dit køkken? Så læs med her!

Anmeldelse af Make It Paleo af Bill Staley og Hayley Mason

Første indtryk:
Det er en stor og tyk sag, med dejlige billeder i. Jeg tror den har fået navnet, fordi de har lavet en del af deres gamle favoritretter til en Palæo udgave.

Vi har for en god ordens skyld også afprøvet et par af opskrifterne.

Det gode:
Øverst på min plus-liste for bogen:
Super lækre fotos
Ingen mælkeprodukter
Stort set uden mærkelige lokale produkter
Den er stor og har opskrifter til "alt!

Det mindre gode:
Når det er sagt, vil jeg også sige, at der var nogle ting, som skuffede mig allerede ved første gennembladring af bogen:
 Der er efter min mening for mange "basis"-opskrifter. Sådan steger du en bøf eller et kyllingebryst med salt og peber fylder også 2 hele sider i bogen for hver instruktion, eftersom hver opskrift har en side tekst og en side foto.
Men helt ærlig, hvis jeg ikke ku stege et stykke kød, så var det nok ikke i en Paleo kogebog jeg skulle starte. Jeg læser den slags bøger, for at få inspiration til at sætte tingene sammen på nye og spændende måder, Bliver inspireret til sundere udgaver af gamle kendinge osv.

Fiskeafsnittet skuffede mig også lidt. Der er meget lidt fisk og rigtig meget skaldyr, især krabbekød, som vi jo ikke ligefrem vælter os i herhjemme.

Mine favoritdele af bogen:
Der er rigtig mange fine og spændende forretter i bogen. Det er super hvis du skal have gæster og gerne vil imponere lidt, jeg har dog ikke rigtig fået prøvet nogle af dem endnu.
Der er også flere desserter og søde sager.

Bogen har et helt afsnit med dressinger og pestoer og mayoer, det er rigtig lækkert. En spændende en af slagsen, kan jo snildt løfte et simpelt måltid til skyerne.
(Se en af dem her: Dip: Roasted roma salsa)

De testede opskrifter vil jeg give smagsprøver på i løbet af den næste tid. Jeg kan røbe, at vi indtil videre kun har fundet 1 nitte, men indtil flere vindere. Vores absolut topfavorit nye darling, er disse bacon-cookies! Genialt fundet på. PRØV DEM og imponer dine venner!

Hvordan får du fat på bogen?
Make It Paleo bogen kan fx købes via England, så skal du ikke skal tænke på told og andre dumme ting, som når du køber fra USA. Det er som regel billigere end at købe den i en dansk butik! Og min erfaring er, at det med forsendelse går næsten lige så hurtigt.
Jeg har købt hos Amazon. Hvis du klikker herunder ser du alle de udgaver der er til salg. Se dig lidt for og find den billigste og tjek om de sender til Danmark. Regn med at betale omkring £4 for forsendelse:



Her fandt jeg Bill og Haley:
Nåe, ja, så er der jo lige linket der satte det hele i gang - deres site:
http://www.primalpalate.com/

Endnu en vellykket opskrift fra bogen:
Kylling og grønt Lo mein

Flere anmeldelser af Paleokogebøger:

Se Paleolivets omtale af "The primal blueprint cookbook"
Anmeldelse af bogen "It-starts-with-food" Bogen bag Whole30 konceptet
Siden jeg har skrevet denne anmeldelse, er der kommet flere bøger på dansk. Jeg har anmeldt Katrine Tuborgh´s Stenalderkøkken. Se anmeldelse af Stenalderkøkken

********
Indlægget indeholder et affiliate link, du støtter bloggen ved at handle gennem linket, uden at det koster ekstra for dig!
Read more

Sabtu, 15 Desember 2012

Paleo tacos

Taco friday - det er vidst et helt almindeligt begreb mange steder i Amerika.
Vi spiste vores Tacos på en torsdag, man det var mums og populært alligevel. Og så gik det lynhurtigt at få på bordet. Sådan kan vi li det!

Vi startede ud med 1 kg hakket okse, og hjemmelavet krydderblanding.
Jeg brugte denne gode opskrift:
http://hejdis.blogspot.dk/2011/12/opskrift-taco-krydderi.html
Men af hensyn til den mindste i familien undlod jeg cayenne og skar chilidelen ned til ca 1 tsk. Det blev faktisk lidt stærkt alligevel.
Da vi havde et helt kg kød, blev der faktisk ikke noget krydderblanding tilbage, så næste gang laver jeg mindst dobbelt portion.

Efter at have lavet den en del gange, er vi kommet frem til denne version, som passer til vores familie og er tilpas børnevenlig. Lav gerne dobbelt op og gem i tætsluttende glas!

*Taco-krydderi- blanding


½ tsk stødt chili
1½ spsk paprika
1½ tsk røget paprika
1/8 tsk cayennepeber
1 spsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 spsk hvidløgspulver
1½ tsk løgpulver
1½ tsk usødet kakaopulver
1 spsk tørret oregano
1-2 spsk fint salt

Brun kødet på en pande og hæld derefter tacoskrydderierne på. Lad simre 5-10 min, tilsæt evt lidt vand. Smag til.

Vores tacos blev serveret med avokado, fintsnittet savoykål, agurk, tomat, ærter, squash, fint strimlet porre, rød peberfrugt og en købe tacos sovs. Evt. ost til dem der kan tåle det.
Alt i små skåle, til byg selv.
Grønsagerne snitter vi mens kødet steger sammen med krydderblandingen = Lyn hurtig mad.

Du kan vælge at tage de yderste blade hele af kålen (savoykål, hvidkål, spidskål er alle fine eller en iceberg kan også bruges). Så har du en form for både/skåle, der kan fungere som erstatning for de traditionelle taco skaller, som ikke er spor palæo.
 


Familens dom: Det var yderst populært hele vejen igennem og skal snart gentages. Silje klagede ikke engang over det var stærkt,  "..men mor, jeg måtte drikke en masse vand".
 
_____

 
*Lav gerne en stor portion af Taco-krydderblandingen og opbevar i et glas med tætsluttende låg. Så har du til lyn-hurtig aftensmad en anden dag. Vi taler mad på bordet på under 20 min her!
Mange af krydderierne til blandingen kan fås i økoudgave hos Helseplus.dk i 100 g s poser, så man får nok til at lave en stor portion!
------------
 
 
VILD MED HURTIG LAVET MAD?
Denne ret, er mega hurtig at smække på bordet, når du har krydderierne blandet på forhånd.
 Faktisk så hurtigt, at jeg har medtaget den i min nye e-bog, der handler om netop det!
At lave overskudsmad, selv om man ikke har tiden eller energien.  (Der er selvfølgelig også en masse nye opskrifter)
Bogen findes, fordi der bare er dage hvor vi ikke har tid eller energi, til at trylle for meget i køkkenet. KLIK for at læse om e-bogen.
 
Andre hurtige retter med hakket oksekød på bloggen:
 
 

Read more

Kamis, 13 Desember 2012

Findes der patent på Paleo-sandheden?

 

Er ærter og grønne bønner Paleo?

Ind i mellem føler jeg, at der her i Danmark er tendens til, at der kun findes en fortolkning af Paleo-kost og at folk udråber denne fortolkning som den eneste sandhed.
Det ville ærlig talt også være dejlig nemt. Hvis der kun fandtes "det må du" og "det må du ikke". Men det er desværre ikke rigtigt vel?
Og jeg håber vi i gruppen af mennesker, der har fundet det skønne i at leve efter disse retningsliner, kan rumme hinandens fortolkninger uden af være fordømmende. Uden at ende i "kernesund"-hysteri, hvis i forstår hvad jeg mener.

Jeg har her i december fået 2 kommentarer fordi jeg laver mad med ærter og bønner. Det må man ikke ifølge Loren Cordian. Men jeg må godt!! I min verden er det nemlig Paleo.
Og det er det også i andres verden. Fx synes både Robb Wolf, Mark Sisson, and Whole30 teamet at det er ok!
Personligt synes jeg, de er seje forbilleder, med hver deres fortolkning af Paleo-livet.

Jeg synes også, at denne artikel, har en fin indgangsvinkel til sagen;
http://www.paleoplan.com/2012/08-14/are-green-beans-and-snow-peas-paleo/

Det korte af det lange er, at grønne bønner og ærter indeholder fytater og lektiner, som andre bønner. MEN MEN MEN.. vi er ude i mængden "spor af..". Glem ikke, at vi også acceptere nødder og kerner, som også begge indeholder en vis mængde fytat og lektin. Spis dem derfor med god samvittighed.

Bare husk, at grønne bønner ikke må spises rå!

 

Inspiration til brug af bønner og ærter


Kyllling bagt på en bund af grønne bønner og tomater
Bønne pomes frites. (Elsker dem!)
Ærtemos
Karry kylling m rejer og ærter
Som en del af et Paleo ris taffel




Read more

Rabu, 12 Desember 2012

En hverdags paleomiddag

Det sværeste ved at leve Paleo synes jeg er, at man ikke lige kan falde tilbage på tør-varene (ris, pasta osv) fra skabet. Man er nød til at sørge for, at der hele tiden er tilstrækkeligt med forskelligt grønsager i køleskabet, men så går det også.
For nogle år siden, var der en udsendelse der hed: "Vis mig dit køleskab", hvor Boserup lavede mad udfra, hvad der nu lige befandt sig i folks skabe. Jeg elskede den udseendelse og leger tit legen, når jeg skal lave aftensmad.
Måske lader jeg mig inspirere, af en opskrift, men bruger så de ingredienser, jeg selv lige har på lager.

Dagens ret faldt i god jord hos både børn og voksne:
Dagens aftensmad er frikadeller med ærtebiks og kålsalat.

Ærtebiks, består af rødløg stegt på panden i masser af smør eller andet fedststof (jeg havde noget lammefedt på lager - mums). Når de er bløde tilsættes ærterne, til de er tøet op.

Kålsalaten fandt jeg inspiration til her:
http://frksveske.blogspot.dk/2012/11/crunchy-hvidkalssalat-med-peanuts.html
Den vil jeg opfordre dig til at prøve - den er rigtig god!!

I stedet for peanuts, brug saltede ristede cashew eller mandler
I stedet for kokossukker, brugte jeg honning.

Frikadeller findes jo i 1000 udgaver. Synes generelt de er nemme at lave Paleo. Bare spring mælk og mel over, de hænger jo fint sammen alligevel. Så mine er som regel lidt hakket løg, et par krydderier efter lyst og smag, måske lidt hvidløg og et æg eller 2.

Andre gode kålsalater? Prøv:
Paleolivets Coleslaw
Prøv også denne her med spidskål i stedet for rosenkål: Fennikelsalat med blåbær og pære
Rødkåls-salat med vindruer
Rødkålssalat med mandarin og karse

Read more

Rabu, 05 Desember 2012

Dagens frokost

Sikke en masse sne. Besluttede at arbejde hjemme i dag, så jeg ikke behøves at glide rundt ude i trafikken. Men så står man jo selv for frokosten. I dag blev den god!
Og faktisk tog det ikke meget mere end 5 min at lave. (For hakkebøffen var lavet)



Skyllede en håndfuld bønner og delte dem engang på midten. Stegte dem på panden nogle minutter, tilsatte et stk spejlæg og dryssede med lidt paprika. Æg oven på hakkebøf. Bønner ved siden af, sammen med et par hjemmesyltede rødbeder. Velbekommen. Mums.
Read more

Senin, 03 Desember 2012

Paleo egnet juleguf





Her har jeg samlet et par ideer fra nær og fjern til naturlig, men alligevel magisk lækker juleguf.

For det vil vi jo gerne ha, ikk? Så kan vi måske slippe lidt mere helskindet og veltilpasse fra hele juleræset. Men vi må gang med at lave det selv. Er du med på den?


SÅ KIG MED HER:



Paleo juleguf


Hindbærmarcipan med chokoladeovertræk (den nederste af forslagene i dette indlæg):
Find Jane Rs hindbær marcipan HER
(Jeg har testet dem, og det blev helt perfekt, se evt med her: Juleguf)

Pebernøddekugler:
Madbandittens pebernøddekugler her

Forslag til julemenu:
Everydaypaleos plan til julemenu HER (engelsk)

Kager der kan udstikkes med forme og evt tilsættes brunkagekrydderier (den nederste opskrift i dette indlæg):
Forslag til kager HER (engelsk)

Flere julesmåkager. I dette indlæg findes også indtil flere der kan bruges:
http://www.elanaspantry.com/10-healthy-christmas-cookie-recipes/








Æbleskiver.

Opfind dem selv:
Lav dem af  banan-pandekage dejen ( I ved, den med en masse æg, et par moste bananer, lidt husk, en knsp salt - i dette tilfælde ville jeg så også tilsætte kardemomme og citronskal, vanilie og evt lidt kanel).

Brug en Urtekram opskrift: Urtekram opskrift på stenalderkost æbleskiver

Prøv en opskrift uden banan: Æbleskiver UDEN banan

Henriette fra http://fede-tider.blogspot.dk/ her desuden foreslået
Gingerbread-man, som en ide til julehyggen:
Opskrift på Gingerbread-man (engelsk)


og at tage et kig på GAPS opskrifterne her, hvoraf mange kan bruges:
Klik for Ultimate Guide to GAPS Holiday

Julefrokost:
Se Paleolivets forslag her: Se PALEOLIVETS forslag til julefrokost HER



Risengrød? Hvad gør man? Jeg har set en opskrift med blomkålsris, men det bliver altså lige en tand for meget for mig -den tror jeg simpelthen ikke jeg kan sælge til ungerne (især fordi vi jo ikke kan blande flødeskum ind i billedet her).
Jeg har hørt, at i blødsatte cashewnødder skulle kunne gøre tricket.
Alternativt vil jeg simpelthen bruge ris og kokosmælk - ja, der er mange kulhydrater i ris, men kokosmælken tilføjer en masse fedt til at passe lidt på blodsukkeret. Og det er mest for ungernes skyld, de kan bedre tåle de kulhydrater end jeg kan.

Læser du med her og har foreslag eller overvejelser, hører jeg rigtig gerne om dem!

Glædelig sund jul! Malene


Her er et affiliatelink, hvis du mangler kalendergaver:





Read more

Kamis, 29 November 2012

Rabu, 28 November 2012

Daddelkugler


I denne juletid er fyldt med søde sager, ikk? Jeg kan ikke helt holde hverken mig eller børn fra dem.
Men jeg kan sørge for at spise noget med naturlige ingredienser i. Til det formål laver jeg fx nogle daddelkugler. Mummms, dem er vi vilde med!

Jeg har faktisk lige været årets aller-favorit mor, fordi jeg lige listede en af disse her kugler i madpakken mens vi stadig havde nogle. Nøjs det var populært, ligemeget om man er 6, 10 eller 12 år!

Der findes en del opskrifter ude på det store net. Jeg laver dem lidt forskelligt fra gang til gang, men grundprincippet er som følger:

½ pakke dadler af den bløde slags
3-4 spsk kokosfedt
2-3 spsk kakaopulver (uden sukker-slagsen)
Hakkede nødder. Mængde efter lager og lyst
Kokosrasp. Kan udelades. Ellers et par spsk fulde...

Det hele blendes i en foodprocessor, til der bare farer en stor forvirret kugle rundt i maskinen.
Kuglen fiskes op og rulles til mindre kugler (her får du altså vældig fedtede fingre). Kuglerne kan rulles i kokosrasp eller hakkede nødder.

Variationer- tilsæt:
  • Tørret og friskhakket mynte
  • Lakridspulver
  • Revet appelsinskal og evt lidt saft
  • Kaffe
Fest:
Gør noget ud af din kokosmel/rasp.  Vend noget kokosrasp med lidt rødbede eller hindbær saft. Vend noget andet kokosmel med lidt gurkemeje blandet med 1 tsk vand. Nu har du pludselig både rødt, gult og vidt krymmel!

PS. Det skal bestemt betragtes som forkælelse til særlige lejligheder, hvis man som mig er en voksen med følsomt blodsukker og stadig har lidt fedtdepoter. Det er IKKE den slags paleomad du bliver slankere af... kun gladere end hvis du spiste alternativet!
De kan godt laves uden fedtstof, men dit blodsukker har bedre af, at det er med!

Velbekommen. Åh... jeg bliver helt lækkersulten...
Read more

Senin, 26 November 2012

Paleo Hokkaidokage med æbler


Vi har stadig mange æbler -og så får vi alle de her Hokkaido i grønsagskassen, som jeg rigtig godt kan li, men som ungerne ikke er så begejstrede for.

Så jeg har tryllet lidt og nu glider græskaret alligevel snildt ned i halsen på ungerne. Tjek!

Græskarret (Du kan også bruge andet end Hokkaido) skylles/skrubbes, skæret i et par stykker og bages i ovnen (uden kerner) til det er mørt. Derefter blendes.
Du skal ikke bruge det hele, hæld resten i et par glas og på køl til en gang mos, suppe eller lign.

Hokkaido kage med æbler


1 meget moden banan
2 dl hokkaidomos
½ dl honning eller daddelmasse/daddelsirup
2 æg
2,5 dl blendede mandler
½ tsk salt
Evt ½ tsk bagepulver eller hævemiddel som du tillader (kan undværes)
1 spsk kanel
½ tsk vanilie pulver
3 eller flere æbler.
Drys gerne med ekstra kanel og kokos inden den sættes i ovnen.

Hak mandlerne til groft mel i foodprocessor/minihakker. Bland alle ingredienser undtaget æbler.
Hæld dejen i en form der gør kage mere flad end høj (så er den nemmere at gennembage).
Pynt med alle de skivede æbler du lyster.
Bag ved 175 grader i ca 40 min, måske lidt kortere eller længere. Tjek med en pind eller lign. om den er gennembagt.

Nyd den skønne smag af efterår og æbler.
Velbekomme!
Read more

Sabtu, 24 November 2012

Laksetærte (Bundløs)

Paleo lakse tærte
Gad ikke handle i går, så tømte fryser og køleskab for at fordre familien. Det kom der en laksetærte ud af (+salat). Der findes forskellige udgaver af Paleo-tærtebunde på det store net, men løsningen her er uden bund. Det går meget hurtigere og smager ganske dejligt som det er.

Paleo laksetærte

1 pose optøet spinat
1 stort løg
Evt. soltørrede tomater (eller bacon eller ingenting)
6-7 æg
1 pk røget laks
3/4 dl  gærflager*  (eller revet ost, hvis du spiser mælk)
½ ds fed kokosfløde (eller fløde hvis du spiser mælk)
1 spsk loppefrøskaller/HUSK
revet muskat

Sådan:
Spinat tøs op og drænes (Kan evt tøes op i gryde, hvis du har travlt som jeg).

Hak løg og steg i fedtstof på panden, tilsæt de soltørrede tomater, hvis de også skal indgå i tærten (I min familie, synes nogen det var super med soltørrede tomater i, mens jeg selv hellere ville have undværet).
Når løgene er møre, smider du spinaten på panden og roder det hele lidt rundt.

Imens løgene mørner, er der lige tid til at smække æggene i en skål og røre dem sammen med kokosmælk, gærflager (jævner og gir mild ostesmag), loppefrø/HUSK, muskat, salt og peber.

Laksen skæres i mindre stykker.

I et smurt tærtefad (eller et meget stenalder-agtigt silikonefad ha ha) smider du spinat/løgmassen. Derefter fordeles halvdelen af laksen over massen og til sidst tilsættes æggemassen.

Bag tærten i ovnen i ca ½ time ved 180 grader. Æggemassen skal være stivnet.
Pynt tærten med den anden halvdel af laksen og server.

Bonus info

*Vedr. gærflager. Gærflager er faktisk både sundt og ganske interessant. Hvis du vil vide mere om, hvad det egentlig er, så læs med her: Paleolivet skriver om: Hvad er gærflager

*Vedr. HUSK/Psyllium-frøskaller /loppefrøskaller. Indholdet er det samme uanset navnet der står på posen. Jeg køber som regel loppefrøskallerne, jeg har linket til her, fordi det er billigere end når der står HUSK på æsken, men helt samme virkning!







Mere laksetærte inspiration:
Der findes altså også en virkelig lækker tærte med fersk laks. Du finder den her:
http://www.paleolivet.blogspot.dk/2013/09/paleo-laksetrte-en-opskrift-til.html




Hulehilsen Malene

PS, Kig forbi på facebook og sig HEJ! www.facebook.com/paleolivet
Read more

Minggu, 18 November 2012

Morgenvafler


Jeg elsker weekendhygge og god lækker morgenmad. Når der er tid til det, finder jeg tit vaffeljernet frem og laver vafler til familien (eller måske bare mig selv).  (Hvis du ikke har et vaffeljern - laver du bare pandekager i stedet!)

Det er simpelthen SÅ nemt! Og fyldt med gode sager.

Denne mængde rækker til ca 2 personer, så gang bare op:

BASIS:
1 moden banan
4 æg
2-4 tsk kanel
1 drys vaniliepulver (vanilje fra urtekram , for den er uden sukker!)
1 spsk loppefrøskaller / HUSK /  Psyllium-frøskaller

TILFØJELSER  du kan lege med efter lyst:
evt 1 tsk bagepulver
evt 1 spsk tahin
evt. revet squash eller gulerod eller hakket spinat
evt. olie eller smeltet smør
evt. revet æble
evt. kokosmel, fint eller grov
evt. mandelmel
evt. pulp fra din juicer

Det hele bikses sammen med stavblenderen! Bages i vaffeljernet.
Du er måske ikke så heldig som mig at have et elektrisk dobbelt vaffeljern, så kan du også bare bage dem som pandekageklatter på panden.

Spis fx med hjemmelavet æblemos og/eller smør eller smurt med koksfedt eller dryppet med lidt honning. Frisk frugt er også godt - jordbær i skiver, bananer i skiver osv.
Du kan også servere en hjemmelavet Marmelade hvis det skal gå vildt for sig :-)
Vaflerne bliver måske ikke så luftige, som dem du kender fra almindelig hvedemel, men de smager meget bedre!

Variationer:
  • Du kan i princippet bruge ALLE tilføjelserne på en gang, men så ville jeg nok tilføje et æg eller 2 mere, for at det skal hænge sammen. Tahin er rigtig lækkert og tilføjer kalk og godt fedt, det står på evt. listen, for at understrege at vaflerne kan laves uden, men brug det endelig hvis du har.
  • Hvis du dropper bananen og kanelen og tilsætter optøet hakket spinat uden væde eller nogen af de andre grønsager, er vaflerne super til madpakkeløsninger med pålæg.
  • Har du ingen bananer, kan du bruge æblemos/revet æble og lidt mere HUSK.
  • Er vaflerne meget bastante /dejen flyder ikke ud, kan du tilsætte lidt vand. Vandet vil fordampe under bagningen og hjælpe med at gøre dem luftige. Men for meget, vil få dem til at falde fra hinanden.
  • Hvis du bruger kokosrasp, skal du ikke bruge for meget, ellers kan det godt føles lidt for "savsmuldsagtigt". ca 2 spsk vil være fint.
  • Kan fryses - gerne med et stk madpapir i mellem, så det er nemmere at tage det antal op du skal bruge
Flere ideer til Paleo morgenmad:
Bananbrød
Bananpandekage (eller vaffel) med spinat
Broccoli smoothie
Grøn yoghurt
Omelet med kylling
Spinat med kylling (uden æg)
Æggemuffins med grønt og pølse
Æggemuffins med variationsmuligheder
Æggemuffins med kylling, spinat og rosiner - den frække
Æg og svampe

    Hulehilsen Malene
Read more

Sabtu, 17 November 2012

Pulp-brød og juice


Juice.


(Scroll ned for at få opskriften på pulp brød)
Her i huset har vi perioder hvor vi juicer meget og perioder hvor vi juicer lidt. Helst med en overvægt at grønt.  Lige nu trænger vi til ekstra energi og vitaminer på vej ind i den mørke vinter og der er igen gang i juiceren.

En god juice (den fik vi i går):
2 rødebeder
2 stilke grønkål (spinat eller skvalderkål eller anden kål kan bruges i stedet)
et stk ingefær, ca 1 cm
en skive øko citron
1 æble
4 cm squash.
Det smage himmelsk - kan anbefales! Rødbeden har en udrensende effekt og øger blodgennemstrømningen, så du kan øge din sportspræstationer, hvis du virkelig gir den rødbedegas!

Ideer til brug af pulpen fra juice.

Men resterne fra juiceren (pulpen) skal jo også bruges til noget fornuftigt - en stenaldermand ville jo aldrig smide halvdelen ud, vel? (ja ja, han ville nok heller ikke putte sit grønt i juiceren, men der var også flere vitaminer og mineraler osv. i han grønsager).

Forslag til anvendelse af pulp kan være:
I frikadeller eller farsbrød
I omeletten
I pandekagerne
I smoothien
i kødsovsen
I paleobrød

Paleo pulpbrød:
2 håndfulde pulp eller den mængde du gerne vil af med (sorter lige evt store dele fra)
8 æg
ca. 4 dl kerner (fx solsikke, græskar, hørfrø, sesam)
1 dl  kokosfibermel  (Du kan anvende det du selv har lavet.  Se her hvordan du laver kokosmel )
2 tsk salt
½ dl olie
½ dl loppefrøskaller  /HUSK
1-3 spsk tahin
Evt. lidt væde, fx kokosmælk eller vand.
Evt 1 tsk kardemomme. (Jeg kan godt li den smag brødet får med lidt kardemomme)

Det hele røres sammen - det må ikke være for vådt. Bred det ud på en bradepande. Bag v 170 grader i ca 30 min eller til det føles gennembagt (Ikke svampet når du trykker på det).

Brødet er super til sandwich på farten, hvis du ligesom mig engang i mellem  savner brød til en hurtig madpakke.

Mine unger kan også godt li det - især Bastian sætter stor pris på den slags sandwich.

Pulpbrød med hønsesalat. Find opskriften på hønsesalat her.
 
 
Du finder andre opskrifter på Paleobrød / Stenalderbrød her:
Grøntsags stenalderbrød (Her kan du også anvende pulp)
Vafler med variationsmuligheder
Simpelt kernebrød. Kun kerner - ingen nødder
Sesamkiks
Thorbjorgs hørfrø bolle

* * Hulehilsen Malene * *

Read more

Kamis, 15 November 2012

Ugemenu til stenalderkost

Har du børn og lever sådan lidt halvhjertet Paleoliv med børnene som undskyldning? I dag håber jeg, at give dig lidt inspiration, til at kaste dig ud i at gøre det hel-hjertet også for børnene.
Derfor er her et forslag til, hvad man kunne spise til aftensmad i en familie, hvis man gerne vil spise Palæo /Paleo mad med børn.

Mandag: Stegte kyllingebryster med Broccoli klatter og rå grønsagsstænger. Evt en pesto eller hjemmelavet majo eller ketcup alt efter om du har tid eller har på lager.
Alternativt til brocoliklatterne, ku være svampe med rødbedetråde. (Men det er der kun 2 ud af 3 børn her i huset der vil spise)

Tirsdag: Kødpizza efter opskriften på Meatzaen her.

Onsdag: De supergode fiskefrikadeller med remosovs og ristet blomkål. Se her hvordan.

Torsdag: Kålgryden der også kan rydde lidt op i køleskabet, som her. Vælg denne ret, den dag i har mest travlt! (Du tror det måske ikke, men denne ret er en total børnefavorit!)

Fredag: Ristaffel med blomkålsris og en karrysovs lavet på kokosmælk.

Lørdag: Langtidsstegt kød i ovn. Fx denne opskrift: http://paleolivet.blogspot.dk/2011/11/endnu-en-skn-weekendret-til.html Du kaster lige tingene i efter i har siddet der og hængt og hygget over den dejlige morgenmad og så skal du ellers ikke tænke ret meget mere på det.

Søndag: Fisk med ingefærgulerødder Opskrift på engelsk. Og evt en dejlig Paleodessert. Fx. den supernemme æblekage fra indlægget her.
Hvis du vil gøre søndagen endnu mere børnevenlig, kunne du også vælge Pølse-"ris"-retten. Den kan også erstatte en af hverdagene, hvis der er en af den andre forslag der ikke lige passer jer.


Read more

Selasa, 06 November 2012

Rosenkåls pande




En god aftensmad kan jo fx bestå af en gang laks, en salat med revne rødbeder/gulerødder og en god tahin dressing og så en gang "Rosenkåls pande".

Jeg ku ikke rigtig finde på et opfindsomt navn, men retten/tilbehøret smager virkelig godt og tager de skarpeste af rosenkålen, så jeg vil klart anbefale dig at afprøve den, næste gang du får fat i nogle rosenkål.


Du får nemlig opskriften lige her:

Rosenkåls-pande


1 løg eller en porre
Rosenkål, mængde efter appetit, fx 400 g
½-1 bakke champignon
Masser af karry
Salt

Snit rosenkålen fint, gerne vha en foodprocessor der kan skære fine skiver.

Rens og del champignon i mindre stykker.
Løg/porre hakkes.

Svits karryen en gang i dit yndlings fedtstof. Tilsæt løg eller porre (eller begge dele hvis du lyster). Svits det et par minutter. Tilsæt Rosenkålen og svits videre. Derefter champignon til de er lækre og smag til med salt og peber og evt mere karry.

Skal det se godt ud når du servere, så kan du jo drysse med lidt persille, men det er mest for sjov, ikk!


Velbekommen!


Read more

Selasa, 30 Oktober 2012

Vi høster stadig -rødbedeinspiration

Hjemmehøstede stribede rødebeder og gule gulerødder. Mums
Vi høster stadig lidt fra haven og selv om den er lille, er det skøøøønt at hive ting op af jorden og stadig kunne få lidt krydderurter. Og det selv om det er slut oktober.

Rødbedehøsten, har fået mig til at samle et par rødbedeopskrifter.

Derfor deler jeg 8 x inspiration til at få brugt nogle af alle de dejlige rødbeder. Tjek ideerne og se om du ikke får lyst til at prøve en opskrift eller to!
(Der er masser af sundhedsfordele ved at spise rødbeder, men selvfølgelig er SMAGEN det vigtigste)

8 forslag til brug af rødbeder


#1
Revne rødbeder med en god dressing med fx tahin og appelsinsaft eller olie/citron eller.. der er masser af muligheder.

Prøv fx den med rødbeder og vindruer her:
Klik for frikadellevenlig rødbederåkost Tahindressing er virkelig god til rødbeder!

#2
Et alternativ er denne luksus rødbede råkost:
KLIK for luksus rødbederåkostt

#3
Bagte rødbeder med mynte og gedeost, det er virkelig også en lækkerbidsken:
 KLIK komme til rødbeder med gedeost

#4
Det kunne også være rødbedekagen:
KLIK for at komme til opskrift på rødbedekage

#5
En af husets favoritter er rødbedehumus. Den må du ikke snyde dig selv for at prøve:
KLIK for at komme til opskrift på rødbedehumus

#6
Der er også en lidt fræk sag, med stjerneanis!
KLIK for at komme til opskrift på Stengården rødbedesalat

#7
Umahros rødbedetråde er en anden favorit her huset, som vi har lavet masser af gange. Prøv den!
KLIK for at komme til Umahros rødbedetråde

#8
Skal rødbederne indgå i en ret, i stedet for at være tilbehør, så MÅ du bare lave en gang Pink pad thai.
KLIK for at komme til Pink pad thai med and


God fornøjelse med dine rødbeder! Del gerne, hvis du selv har gode ideer!

Kærlig hulehilsen Malene

TIP! Du kan jo vælge at pinne nogle af opskrifterne til senere, hvis du bruger pinterest! Du kan også finde dem på Paleolivets pinterestboard, hvis du synes det er nemmere. Find Paleolivets pinterest board HER
Read more

Kamis, 25 Oktober 2012

En lille cookie

I Amerika kalder de det en "Breakfast cookie". Hmm. Ja. Det smager skønt og denne version er helt uden korn, men jeg ville nok ikke lige regne det for god og blodsukker stabiliserende morgenmad.

Men de er perfekte til små eftermiddagshapser eller herlig overraskelse i madpakken.
Så bag dem, hvis du eller familien trænger til lidt forkælelse af den slags, din krop kan forholde sig til.


Jeg har fundet opskriften her:
http://www.againstallgrain.com/2012/03/18/breakfast-cookies-paleo-scd/

Oversat / i min udgave lyder den sådan her:

Paleo cookies


½ dl  kokosfibermel  (eller den fra kokosmælk produktionen)
1,2 dl mandel smør (eller spareudgaven: mandler blendet med tahin!)
6 udstenede dadler, udblødt i varmt vand i 15 minutter
1 3/4 dl revet kokosnød (det vi danskere kalder kokosmel eller kokosrasp)
1,2 dl usødet æblemos
2 mellemstore æg
1/2 spsk kanel
1 tsk vanille
1/4 tsk salt
1/2 tsk bagepulver (i princippet ikke paleo, kan undlades)
2-5 spsk rosiner (kan undlades)
2 spsk hakkede valnødder

Tænd ovn på 175 grader.

Mix kokosfibermel, mandelsmør og dadler i en foodprocessor indtil dadlerne er virkelig blendet ind
Tilsæt revet kokosnød, æblemos, æg, kanel, vanilje, salt og bagepulver og  blend i 30 sekunder
Tilsæt resten og blendkort, så tingene lige er blandet i dejen men ikke er hakket til plukfisk

Fordel i pæne klatter på bagepladen og trykkes flade med våd spartel eller lign. De ændrer ikke form under bagning, så lav dem så pæne som du ønsker eller gider.

Bag i 12-15 minutter v. 175 C,  indtil de er gyldne på toppen og svagt brun langs kanterne.

Kan gemmes i fryseren. Tag dem op du kan spise og et kvarter efter er de klar. De er også rigtig gode varme, brug mikrobølgeovnen til de frosne i 20 sekunder.



BONUS.
Vil du have opskriften på æblemos + denne og flere andre opskrifterne der til brug af æblemosen som en samlet lille e-bog helt gratis? 
+ opskriften på dobbelt chokolademuffins der ikke engang er på bloggen endnu? 
Så bliv VIP og få den med i din velkomstmail.
JA TAK - SEND MIG EN MINI E-BOG MED ÆBLEMOS OPSKRIFTERNE





Hulehilsen Malene

Read more

Kamis, 18 Oktober 2012

Hokkaidosuppe med kokosmælk



Det er TID!
Tid til Hokkaidosuppe.
Mums.

Sådan en fætter er nem at lave i Paleoudgaven. Fx med Hokkaido, kokosmælk, chili. masser af hvidløg, lidt citronskal.

TIP! Du ikke behøves at skrælle din Hokkaido, bare skrub den. Den lille oplysning har i ændret mit forhold til den hårde lille fætter i den positive retning.


 

Paleo hokkaidosuppe med kokosmælk

 
 
1 hokkaido                                  

Jeg har toppet min suppe med lidt fint strimlet øko flæsk
 og masser af hakket persille og mynte fra haven.
1 løg                                        
1 l grøntsagsbouillon (eller hjemmelavet fond for ekstra sundhed)
1 rød peberfrugt
1 rød chili
1 spsk hel spidskommen  (eller stødt spidskommen )
1 spsk  hel  hel koriander (eller knust koriander)
2-3 dl kokosmælk (evt hjemmelavet kokosmælk)
salt og peber
olivenolie eller andet fedtstof
Evt: hvidløg, citronskal, citron
 
Skrub og vask Hokkaido. Flæk - med den store kniv her!- og fjern kernerne, enden og toppen. Skær resten af hokkaidoen i tern med skallen på.
Hak løg og peberfrugt i tern.
Skær chili i små fine tern.
 
Opvarm fedtstof og steg løg og hokkaidostykker et par minutter. Tilsæt salt-peber og bouillon til det dækker. Nu skal det passe sig selv i 25 min.
 
Imens varmer du en pande og rister spidskommen og koriander på den tørre pande.
Når de 25 min er gået hælder du krydderierne, chili og peberfrugt i suppegryden og koger 10 min mere.
 
Så skal suppen blendes jævn og lækker. Tilsæt kokosmælken (og evt hvidløg/citronskal). Varm op igen og smag til med ekstra salt/peber/chili og måske lidt citron eller æblecidereddike, hvis du synes suppen mangler syre.
 
Pynt og spis. Velbekomme!
 
 
 
Vil du have et par hokkaido-forslag mere?
  • Du kan lave en Paleokage med Hokkaido. Uhmmm
  • Eller bag dem i ovnen v 200 oC som tilbehør til aftensmaden. Inden bagning skæres de lidt op og vendes i en gang salt , peber, hvidløg og måske lidt chili. ca 30 min.
  • Du kan også bage dem med dip-mix. Det er helt suverænt. Se hvordan her.

Ps. Har du set jeg har en lille Pinterest-knap under indlægget, hvis du gerne vil gemme opskriften til senere?
 
 
 
Dette indlæg indeholder affiliate-links. Jeg har linket til krydderier jeg selv køber, fordi jeg synes det er lækre produkter, til en yderst rimelig pris (store mængder).


Read more