Jeg elsker weekendhygge og god lækker morgenmad. Når der er tid til det, finder jeg tit vaffeljernet frem og laver vafler til familien (eller måske bare mig selv). (Hvis du ikke har et vaffeljern - laver du bare pandekager i stedet!)
Det er simpelthen SÅ nemt! Og fyldt med gode sager.
Denne mængde rækker til ca 2 personer, så gang bare op:
BASIS:
1 moden banan
4 æg
2-4 tsk kanel
1 drys vaniliepulver (vanilje fra urtekram , for den er uden sukker!)
1 spsk loppefrøskaller / HUSK / Psyllium-frøskaller
TILFØJELSER du kan lege med efter lyst:
evt 1 tsk bagepulver
evt 1 spsk tahin
evt. revet squash eller gulerod eller hakket spinat
evt. olie eller smeltet smør
evt. revet æble
evt. kokosmel, fint eller grov
evt. mandelmel
evt. pulp fra din juicer
Det hele bikses sammen med stavblenderen! Bages i vaffeljernet.
Du er måske ikke så heldig som mig at have et elektrisk dobbelt vaffeljern, så kan du også bare bage dem som pandekageklatter på panden.
Spis fx med hjemmelavet æblemos og/eller smør eller smurt med koksfedt eller dryppet med lidt honning. Frisk frugt er også godt - jordbær i skiver, bananer i skiver osv.
Du kan også servere en hjemmelavet Marmelade hvis det skal gå vildt for sig :-)
Vaflerne bliver måske ikke så luftige, som dem du kender fra almindelig hvedemel, men de smager meget bedre!
Variationer:
- Du kan i princippet bruge ALLE tilføjelserne på en gang, men så ville jeg nok tilføje et æg eller 2 mere, for at det skal hænge sammen. Tahin er rigtig lækkert og tilføjer kalk og godt fedt, det står på evt. listen, for at understrege at vaflerne kan laves uden, men brug det endelig hvis du har.
- Hvis du dropper bananen og kanelen og tilsætter optøet hakket spinat uden væde eller nogen af de andre grønsager, er vaflerne super til madpakkeløsninger med pålæg.
- Har du ingen bananer, kan du bruge æblemos/revet æble og lidt mere HUSK.
- Er vaflerne meget bastante /dejen flyder ikke ud, kan du tilsætte lidt vand. Vandet vil fordampe under bagningen og hjælpe med at gøre dem luftige. Men for meget, vil få dem til at falde fra hinanden.
- Hvis du bruger kokosrasp, skal du ikke bruge for meget, ellers kan det godt føles lidt for "savsmuldsagtigt". ca 2 spsk vil være fint.
- Kan fryses - gerne med et stk madpapir i mellem, så det er nemmere at tage det antal op du skal bruge
Bananbrød
Bananpandekage (eller vaffel) med spinat
Broccoli smoothie
Grøn yoghurt
Omelet med kylling
Spinat med kylling (uden æg)
Æggemuffins med grønt og pølse
Æggemuffins med variationsmuligheder
Æggemuffins med kylling, spinat og rosiner - den frække
Æg og svampe
- Kig forbi på facebook og sig Hej! www.facebook.com/paleolivet
Hulehilsen Malene
0 komentar