Minggu, 30 Desember 2012

2 slag Yummi dip til nytårsgæsterne

Vi skal faktisk ikke have gæster, men selv være gæster. Til en fest, hvor alle medbringer noget.
Det vi medbringer bliver selvfølgelig paleo-egnet. Det skal være velkomst-snack og forret.
Til forret skal vi have store kammuslinger omviklet med serranoskinke og små udhulede cherrytomater fyldt med hjemmelavet tomat-majo og drysset med en gang crisp-stegt meget små stykker chorizo lige pyntet med et basilikum blad. Her er jeg hverken klar med fotos eller anmeldelse, for det er jo først i morgen, ikk!


Men vi er igang med dippen - det er fra bogen jeg lige har anmeldt - Make it paleo

Guacemole


2 modne avokadoer
1 lille fast tomat
½ finthakket løg
2 spsk bredbladet persille
2 fed hvidløg
½ citron
S&P

Blandes - mums. Men den kender i vel?


Roasted Roma salsa 


- og den har vi lavet og prøvesmagt i dag.
Mums -siger jeg bare - den kan du godt servere for dine gæster!
Opskrifter angiver "fire-roasted canned diced tomatoes"
Det ved jeg ikke lige hvordan man skaffer i DK, så her er min version til 10 gæster:

1 lille alm løg
2 fed hvidløg
1 ristet rød peber (brugte grillpande)
jalapeno peber efter smag og behag (er du til stærk eller ej, smag dig evt frem, men husk det bliver stærkere at at stå og trække)
12 grillede/ristede cherry tomater (brugte grillpande)
1 ds flåede tomater
Lidt citronsaft
1-2 stk røget paprika(det er her jeg kompensere for, at mine tomater ikke er flammeristede)
En god håndfuld bredbladet persille
S&P

Brug foodprocessoren. I med løg, hvidløg og peberfrugt. Blende blende. Derefter i med tomater og krydderier. Blende blende. Til sidst persillen. Nu skal du ikke blende længere tid, end at der stadig ligger synlige stykker af persillen i salsaen.
Færdig! - Snup bare en smagsprøve - du skal jo tjekke salt/peber/chili mængden alligevel, ikk?
Resten opbevares på køl til servering.
Til at fiske dippen på kan du fx servere gulerødder, agurker, peberfrugter, bladselleri og hvad din fantasi ellers kan komme op med at grønsager.
Du kan også lave paleo-chips af fx squash eller osteversionen (a la den her: http://www.joyfulabode.com/2010/04/25/low-carb-snacks-homemade-baked-cheese-crisps-recipe/)

Roma salsaen er top godkendt her i familien af både Bastian 10 år, far og mor! Vi testede med gulerødder.

Godt nytår til alle!

PS. Hvis du savner flere ideer til dip og dyppelse, så må du bare prøve rødbedehumus. Den er helt fantastisk. Du finder den her:
Verdens bedste rødbede humus

Andre dip/dressinger/dyppelser fra Paleolivet:
Dressing til broccoli salat og andre grove salater
Sort oliven tapanade
Skvalderkålspesto
Dip: Mayobaseret til rodfrugter og lign.
Rucolapesto
Squash-humus
Umahros Chokolade rødløgsdressing
Load disqus comments

0 komentar