Uhm, nam nam. Her er en skøn opskrift fra Mark Sissons kogebog:
Primal Blueprint Cookbook. Det smager virkelig godt! (Se min omtale af bogen her:
http://paleolivet.blogspot.dk/2011/11/paleo-kogebger-og-en-opskrift.html )
Som altid har jeg ændret lidt og tilføjet lidt. Her er min version - mængder giver fint mad til en familie på 5 plus masser af rester til god frokost!
3 forårsløg, snittet i stykker (kan undlades, original opskrift bruger bønnespirer)
2 broccoli hoveder.
1 kg oksecuvette
2 spsk sesamfrø.
8 spsk glutenfri
tamari (det er sådan det er angivet i bogen, hvis du ikke spiser tamari i din paleokost, kan du erstatte med kokos-Aminos eller lidt fish-sauce og smage til med salt)
3 spsk koldpresset olivenolie
3 fed presset
hvidløgfinthakket ingefærknold (jeg brugte hvad der svarer til 2 bouillion terninger)
1 tsk
kinesisk five spice krydderi
Tilbehør (ikke fra bogen):
1 knoldselleri skåret til pomfritter.
Rist sesamfrø på en varm pande, bland dem med alle de marinadeingredienser, der står under sesamfrø.
Skær cuvetten (du kan også bruge flankesteak, som den oprindelig opskrift) i fine strimler og bland med marinaden (skal marinere min 15 min gerne meget længere).
Del broccolien i små buketter. (Stænglerne plejer vi lige at barbere for yderskrællen og skærer op til rå snackstænger - ungerne elsker det. Denne gang blev de serveret til maden)
Smid fedstof på en pande og steg sellerifritterne, til de er møre og sprøde. Husk SALT!
På en anden varm pande svitses kødet i ca 5 min. Herefter tilsættes brocolli og svitses yderligere et par min. Kast også forårsløgene i panden og giv et ektra minut.
Sådan - Velbekommen - Bare glæd dig - det smager skønt.
*******************************************
Familiens dom: Alle kunne li stir fry'en med brocolli og kød. Vi var også vilde med sellerifritterne (pånær Silje på 6 år, som sprang dem over til fordel for lidt flere broccoli). Fritterne er forbløffende nemme at lave.
Bastian mente nok, at der skulle lidt
mayo til dem, så det fik han lov til. Han er alligevel på fedekur pt (men det er en helt anden og laaang historie)
PS. Når jeg kalder noget Yummi er det tegn på, at jeg synes virkelig godt om det. Det er et levn fra dengang for maaaange år siden, hvor jeg boede i Canada.
PPS: Har du lagt mærke til, jeg ligefrem har en etikette der hedder Broccoli? Det er fordi, broccoli er såååå sundt og vi spiser en del af det her i huset. Men variation må der til!
Hvis du vil se ALLE opskrifter med broccoli så
KLIK HER!
Update: Vi har lavet denne opskrift mange gange siden dette indlæg, og den er stadig populær i hulefamilien!