Sabtu, 05 Januari 2013

Panerede kyllingestykker med bløde løg


Mums, panerede kyllingestykker med bløde løg - lyder det lige lækkert?
Det lavede min søn og jeg sammen til hele familien, her til aften

Det er forholdsvis nemt, du skal bruge
500 g kyllingebryst eller filet
2 æg
200 g mandler
50 g kokos
paprika, urtesalt og peber
3 store løg ( vi brugte 2 gule og 1 rødt)

Mandler og kokos skal have en god tur i minihakkeren eller foodprocessoren til det er fint krymlet. Melen blandes med paprika, salt og peber i en dyb tallerken
Kyllingen skæres i strimler.
Æggene piskes sammen med en gaffel og puttes i en frysepose.
Kyllingen ned til ægget, så det hele er smurt ind i æg
Derefter vendes kyllingestykkerne i paneringsmelet (mandelsmuldret) en ad gangen. Bastian eksperimenterede med at få denne del til at ske i en pose også, med den beskrevne løsning, virker altså langt bedre!

Løgene pilles og halveres. De halve løg skæres i skiver.

Alt skal steges. En pande til løg og en eller 2 pander til kylling. Den til kyllingen skal have en rigtig god mængde fedtsstof. Jeg havde en masse baconfedt, så det brugte jeg, mens ellers kokosolie /smør/olivenolie, hvad du nu bruger.

Løgene skal også have fedtstof nok og så en god gang salt og lidt timian. De er færdige, når alle løg er helt bløde og lækre

Det her var altså vældig populær mad. Blev serveret med en masse grønsager.
Du ku også sagtens lave dig en gang hjemmelavet majo med lidt tomatpure og hvidløg og servere til kyllingestykkerne!

Jeg har også lavet bananbrødet i dag. Det er bare så godt. Prøv det hvis du ikke har været der endnu!
Load disqus comments

0 komentar