Jumat, 30 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 11. Mere bodyage test


16/9.
Hurra for pæreformen. Helt ærlig, så har jeg ikke altid været begejstret for mine brede hofter og især ikke den bule der har siddet der og ”pyntet” siden jeg som teenager begyndte at udvikle former.  Men i dag, vil jeg alligevel fejre det, med offentliggørelsen, af endnu et lille udsnit af min body-age test:
BodyAge
Dit livmål er i øjeblikket: 75 cm. Livmålet for en kvinde på din alder er i gennemsnit: 83,7
cm. Det betyder, at du placerer bedre end gennemsnittet i et omfang, der sænker din samlede
BodyAge med: -0,44 år.”
 Når jeg læser det, bliver jeg nu alligevel glad for, at jeg ikke er 83,7. Det lyder ikke som noget der ville klæ mig!
Vil du også tjekke dit mål? Så husk at måle ved navlen. Træk vejret en gang og forsøg at holde maven neutral (du skal altså ikke stå og suge den ind eller puste den ud).


Read more

Rabu, 28 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 11. Fiskeret

15/9: Vægten står lidt stille fortiden, men jeg har bestemt heller ikke passet min søvn. Og det er jo ren fy fy, hvis man vil være en ægte hule-kvinde i sit es. Efter 2 dage i træk uden motion, løb jeg en tur da jeg kom hjem fra arbejde i går. Det var godt. Og i morgen står den på knald-hård cirkeltræning.
Fandt forresten ud af, at jeg er ok med styrkemæssigt. Jeg blev nemlig body-age testet i går. Og scorede max på alle styrkeøvelserne. Kondien derimod var mere middel, så jeg må hellere se at komme i gang med at indlægge spurts i min løbetræning (og ikke have så ondt af mig selv, over, at det er hårdt nok i forvejen ;-)

Body-agen lå 3 år under min rigtige alder. Det gjorde mig rigtig glad og bekræftede mig i, at jeg er på vej i den rigtige retning.
Og mit kolesterol tal var perfekt – som jeg siger – det er ikke farligt at spise bacon og æg.
”BodyAge
Dit total-kolesterol er i øjeblikket: 4,36 mmol/l. Total-kolesterol for en kvinde på din alder
er i gennemsnit: 4,66 mmol/l. Det betyder, at du placerer dig bedre end gennemsnittet i et
omfang, der sænker din samlede BodyAge med: -0,63 år.”
Endnu en opskrift jeg gerne vil anbefale. Den blev afprøvet i går. Og godkendt af samtlige familiemedlemmer. Jeg anvendte victoriabars som fisk og porre i stedet for forårsløg. Da Bastians venner pludselig skulle spise med, kogte jeg lidt ris til ungerne for en sikkerhedsskyld.
Billede lånt fra samme blog som opskriften kommer fra

Read more

Rabu, 21 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 10 + squashkage opskrift

10/9: Oh fryd. Så lige vægten under 62.. altså 61,9, men det tæller vel også?


I morgen skal der løbes Smuk løb i Hillerød. 5 km. (Foto ovenfor er derfra. Måske kan du spotte mig?) I dag blev ikke rigtig til noget motion, andet end en gåtur i skoven. Vi var på frokost besøg. Fik masser af dejligt kød og noget gnavegrønt, men tilbehøret var salat med bygkorn, så her måtte jeg gå lidt på kompromis, for ikke at være uhøflig.
Nu har jeg jo besluttet, at lørdag er min ”snyde”-dag. Altså den dag, hvor jeg ikke er helt så striks, så det går nok. Men øh altså, jeg bagte jo også liige en kage til Bastian, som ikke må få hvede og havre og mælk og sukker. Den måtte jeg jo smage på. Opskriften er her:
SQUASHKAGE

  • 50 g mandler og 50 g valnødder, blendet til mel
  • 3 spsk honning
  • 1 banan
  • 1½ god olie
  • 3 æg
  • 2 dl boghvedemel
  • 1 dl kikærtemel (kan erstattet af mere boghvede)
  • Korn af en ½ stang vanilje eller ½ tsk vanilie (ikke vaniliesukker!)
  • 1 spsk. Kanel
  • Lidt ren vanilie
  • 1 tsk. bagepulver og ½ tsk. natron
  • 1 knsp. salt
  • ½ dl rosiner
  • 1 mellemstor squash (kan erstattes med 2 gulerødder eller halvt af hver)
Jeg toppede med frosne blåbær!
Honning og olie piskes sammen og æggene piskes i. Mel, nødder, krydderier og hævemiddel blandes med rosiner og vendes i dejen. Den fintrevne squash vendes i til sidst. Kagen bages ca. 1 time ved 180°.
Read more

Selasa, 20 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 9.

6/9. I går fik vi blomkålsmos med karry og gurkemeje. Toppet med masser af tomatsovs med kokosmælk og rejer + spinat. Det ku Silje ikke li, men vi andre synes det var herligt.
Jeg tror, jeg har haft lidt kulhydrat-krise i dag. Startede morgenen med røræg og røget laks og lidt tomat. Fik en stor blandet salat med kød og oliedressing til frokost. Hele eftermiddagen listede jeg rundt i køkkenet efter ”et eller andet”. Fik spist alt for mange nødder og lidt frugt og drukket lidt mandelmælk. Følte virkelig, jeg manglede et eller andet….

Træning: INGEN. Var til god sej gang puls/styrke træning i går. Havde ikke rigtig energi til noget….. Er måske en anelse stresset.

Read more

Senin, 19 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 8.

2/9: Måtte skippe zumbatimen i går, da manden skulle noget vigtigt og jeg derfor skulle hente børn. Dagen blev bare travlt fra morgen til aften nærmest uden pause. Så igen ingen motion.
 Men modtog nogle spændende bøger. Bla Every Day paleo, som er skrevet af en af mine favorit Paleo-”bloggere”. Hende her:

Og sejr ..vægten i morges sagde 62,3……
Morgenmad til ungerne og hule-helsemoderen:
Smoothie med banan, frossen broccoli, sqaush/gulerodssaft(lavet på juiceren), god olie, knust hørfrø, vaniliepulver(UDEN SUKKER), en træt pære, frossen jordbær, frossen hindbær + måske også noget andet frossen frugt. Hiver som regel bare lidt af hvert op af fryseren. Toppet med hakkede mander/cashewnødder/græskarkerner/kokosflager. MUUUMMMMSSS! Og en enkelt æggemuffin m bacon.
Read more

Sabtu, 17 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 7

31/8: Mærkelig flad i dag, efter flere uger med god energi. Gad vide om det er fadøllen jeg drak efter DHL-løbet?? Eller bare det, at jeg kom sent i seng?
I al det her Paleo/hulemands-halløj er der selvfølgelig allerede massevis af kloge hoveder i Amerika, der fortæller om den helt rigtige måde at gøre tingene på (og den er selvfølgelig lidt forskellig fra person til peron). Men en af dem, jeg virkelig synes om er Mark Sisson (og jeg er ikke alene her).
Han taler meget om, at det ikke kun handler om mad, men også motion på den rigtige måde OG at det er meget meget vigtigt at få god og regelmæssig søvn.
Den del arbejder jeg også på! Men i går var jeg sent hjemme fra DHL og skulle også lige ha et bad og pakke ud. Måske det også har en del af skylden, selv om jeg da stod lidt senere op end vanligt.
Aftensmad: Øko svinekoteletter med majskolber og svampe med saftige rødbedetråde (fra Oscar Umbarahos bog – opskriften er helt vidunderlig. PRØV DEN!!!).
Motion: Absolut intet – vildeste bevægelse var vidst en tur i Netto! Suk suk, men har ikke haft tid.
Read more

Jumat, 16 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 6

30/6 Igen i går fik vi god aftensmad- besluttede at ”helse-bent” måtte prøves igen og lavede ”skaldyrs-fiskefrikadeller” med en slags remoladesovs der blev helt vidunderlig. Virkelig mums!
Kommentarer til opskriften.
Mandelmel er dyrt, men jeg kværner bare mandlerne i en lille minehakker, det fungere fint.
De blev vendt i en blanding af mandelkvas og solsikkekerne-kvas. Fungerede fint!
Jeg ved ikke hvad "Old bay” er, så det sprang jeg over.
Ungerne kastede sig over dellerne, og der var rigeligt, så de var lykkelige over også at kunne få nogen med på madpakken.
Som en slags forpligtelse til mig selv, vil jeg også notere dagens motion. I dag skal løbes DHL, så det må være rigeligt.
Read more

Kamis, 15 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 5. Ny favorit opskrift

29/8.
Man må ikke veje sig hver dag!! Det siger de kloge… vægten svinger jo hele tiden lidt, så engang om ugen eller sjældnere er bedre. Jeg gør det bare alligevel. Kan ikke lade være lige for tiden. Fedt at se vægten stå på 62,7 kg…..
Fedt at man kan tabe sig, mens man spiser kød, og fedt og nødder og har det herligt.

 I går fik vi den mest vidunderlige aftensmad. Gryden blev slikket – drengene elskede det, ja hele familien elskede det. Kan kun anbefale jer på det varmeste at prøve ”Helse-bents” opskrift;
Jeg havde ingen mandelsmør, så jeg brugte en blanding af peanutbutter (ikke helt Paleo ok, men det har jeg altså valgt at beholde i min kost indtil videre), cashewsmør (hjemmelavet, jeg skriver snart hvordan) og tahin.
Billede lånt fra Helse bents side

Mht squashen, så ordnede jeg den med mit juilliene-jern og lod strimlerne ligge på et viskestykke 1 times tid. Havde læst et sted, at det skulle give mindre problemer med væde. Ved ikke om det gjorde en forskel, men det fungede godt.
Hvis i er i tvivl om det kan være godt, så læs folks kommentarer under opskriften!

Til sidst. Jeg har lovet mig selv at offentliggøre dette billede. Jeg har ikke lyst! Men nu gør jeg det alligevel. For at holde mig selv op på, at jeg har et MÅL. Jeg vil af med.. ja de overflødelige ting, der fremgår med al tydelighed, når man ikke gør sig umage med indpakningen. Billedet er fra august:

Read more

Selasa, 06 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 4. Fremdrift!

27/8: Er stolt af mig selv – modstod de nybagte boller som manden min hev ud af ovnen her til aften. Det duftede himmelsk og jeg måtte virkelig minde mig selv om, at jeg har et mål…
28/8: Har lige målt mig om livet. Måler nu 83 i stedet for 87 som jeg målte tidligere på året, sammen med min bedre halvdel… Vægten siger nu 63 kg.
I morges fik vi ”stenalder”-vafler.  De bestod af snulleret fra juicen-lavningen. (gulerod, æble, squash), 4 æg, 1 spsk loppefrøskaller/ husk , 1 tsk  vinstens bagepulver, 1 banan,
1 spsk kværnet hørfrø, kanel, vanilie, kardemomme, vand, kokosmel, og kokosmælk.
MUMMMSSS….
Jeg er begyndt at spise kål-wraps. Det smager faktisk fantastisk. Har altid tænkt -"Ej, det lyder kedeligt, i forhold til en tortilla", men det knaser skønt.
Rødkål m røget laks og avokado+ grøn salat/tomat


Spidskål med skinke, økomajo, agurk, purløg
Read more

Jumat, 02 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 3. Livet er fantastisk.

26/8. Ingen kan jo leve 100% noget, det må man huske. Jeg kan godt li 80/20 reglen, hvor man arbejder på at 80% er helt rigtigt og 20% er lidt mere syndigt. Jeg arbejder dog lige nu på en 95/5, for at få min krop i top-gear. De sidste 5 % gemmer jeg så til engang imellem, at kunne drikke et glas vin eller øl eller lign. Og eftersom min mave stadig ikke kan li de der mælkeprodukter inkl. smør, ryger der også lidt FRI margarine ned engang i mellem.
Og jeg er nød til at RÅBE det ud. Jeg har det helt fantastisk. Kender i de der eftermiddagskriser, hvor man er så træt, så man føler sig klar til at dø for en lur og hele hovedet er en stor tåge? Der hvor man kun kan tænke på slik/sukker/kage - et hurtigt fix? Personligt har jeg lidt af dem i årevis. Slæbt mig gennem den ene anstrende eftermiddag efter den anden. Gabt kraniet af led til møder på arbejdet eller faldet halvt i søvn over bogen jeg læser for mine børn....
Det er slut - det er væk!! Det er FOR FEDT! Det er det hele værd. Selvfølgelig vil jeg gerne være sundere... og leve længere... og veje mindre... men her og nu belønnninger er nu engang de bedste! Og at være klar i hovedet og bare føle man har kræfter til hele dagen. Det er fantastiskt!
                            PRØV DET!!

Som et lille ps, vil jeg tilføje, at med til den Stenalderkost retning jeg har valgt at følge, hører også fokus på søvn. Prioriter god og regelsmæssig søvn. Mark Sisson skriver rigtig meget om det. Find ham her:
Søg gerne på SLEEP på hans web, og find mange gode råd!
Read more

Kamis, 01 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 2

25/8. Har tabt det første kilo og lavet en del ”mærkelig” mad. Det går nu godt og familien spiser det med stor fornøjelse. Jeg får heller ikke min omelet i fred om morgenen. Vi køber æg som sindsyge.
Det sværeste er at skulle ud af huset. Især når det gælder flere måltider.
Kantinen på job er nem, tager bare kød/fisk og en masse grønt og olie. Det har jeg alligevel gjort længe. Morgenmaden medbringer jeg selv når den skal spises på arbejdet, for morgenmaden i kantinen (ja, sådan en får vi også) består af brød, brød og havregryn/cornflakes/musli. Alt sammen FY FY.
 I stedet pakker jeg fx hårdkogte æg, avokado, grønsager, frugt eller æggemuffins.
ANBEFALING:

Lavede Paleo pizza i dag. Familien ÆÆÆÆLSKEDE den. Opskriften er Evas. Find den her:
Read more