Rabu, 27 Juni 2012

Kålgryde

Jeg sad og diskuterede Stenaldermad med mine kolleger den anden dag, fordi endnu en er hoppet på vognen. Men de fleste er meget skeptiske og synes det virker helt umuligt og meget dyrt. Nu kan man jo tage en lang diskussion om hvorvidt mad skal være billigt på bekostning af vores helbred, men den tager vi en anden dag. Det fik mig bare til at tænke på vores elskede kålgryde. Det er faktisk en opskrift jeg har adopteret fra min længst afdøde far og udviklet lidt på.
Opskriften er en perfekt basisopskrift, ligesom man i sit tidligere liv, havde pasta med kødsovs, som en tilbagevendende ting, man altid lavede lidt om fra gang til gang. Og så altså RIGTIG BILLIG.


Basis ingredienserne er egentlig kål og hakket kød, samt karry, salt og peber. Slut -resten er bare at tilsætte efter smag og fantasi. Det er billigt og det mætter skønt. Alle kan li det! (Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen som ikke ku)

Dagens kålgryde bestod af:
2 finthakket løg
2 fed hvidløg
3 stykker bacon
1 kg hakket øko okse (lam er altså også fantastisk, se evt her)
½ meget stort hvidkålshoved snittet i mindre stykker.
½ squash der trængte til at blive brugt
½ rød peberfrugt.
Masser af karry
salt og peber
½ ds koncentreret tomatpure
Lidt chili

Det hele svitses og simrer lidt i gryden. Rækkefølgen er ikke så vigtig, men start fx med løg, karry og kød, derefter kål og andre grønsager som kan tåle lidt længere, fx gulerødder.

Det hele tager under en halv time at lave og smager skønt. Kan evt. toppes med lidt chilisovs, hjemmelavet ketchup eller hvad du lyster. Men det er ikke nødvendigt.
Kan også laves i forvejen og tager ikke skade af at stå længere tid på komfuret

Andre forslag til hvad du kan vælte fra køleskabet og ned i gryden:
Champignon
Gulerødder
Tomater (men lige dem, har du ikke i køleskabet vel! Det ødelægger smagsudviklingen)
Pølserester
Marinerede hvidløg
Porre
Pastinak
Augergine
paprika
Resten af dåsen med flåede tomater
Jordskokker
Majs (duer ikke, hvis du er meget striks paleo)
Brocollistokken
Blomkål
Bladselleri
peberfrugter alle farver
Vinslatten fra flasken
Forårsløg
Andre slags kål
evt. frugt der passer til karrysmagen.

Variation?
Hvis du ikke kan li karry eller trænger til lidt afsveksling duer den også med paprika og spidskommen eller de grønne krydderurter fx timan og salvie. Man kan også lave en stærk mexi udgave med spidskommen, chili, cacao og den slags.

For brunt?
Drys med masser af hakket persille eller purløg.

Billigere endnu?
 Brug mere kål og mindre kød, men også mere fedt, fx andefedt eller baconfedt.

Endnu sundere?
Hvis du har tid til overs, så er det jo sundt at få lidt rå grønsager også, så en salat ved siden af er fint. Men hey, det her er jo opskriften til de travle dage, så det er ok, hvis du dropper det! Du fik sikkert til frokost....
Read more

Senin, 25 Juni 2012

Ristede rødbeder med mynte og gedeost

Har lige sendt denne opskrift til min svigermor, fordi jeg bestemt mener den bør udbredes :-)
Men så tænkte jeg, hvorfor nøjes med ad dele sin begejstring med en, når man kan dele med mange.

Jeg har fundet den hos Summer Tomato, hvor billedet også er fra.

Her er min oversættelse af opskriften:
• 1 bundt rødbeder (ca 3 store)
• 1,2 dl friske mynteblade, løst pakket• ca 1/4 rulle gedeost (smuldret) (Jeg købte min i Brugsen)
• Olivenolie• Hav salt
Forvarm ovnen til 200.
Skræl rødbeder og skær i tern (ca 1 cm, men ikke så vigtigt)
Tilsæt 1-2 spsk olivenolie og drys med salt - rør rundt så det hele er dækket.
Fordel i et enkelt lag i en stor bradepande (brug bagepapir el lign under). Bag midt i ovnen, indtil rødbederne er møre og har et glaseret udseende, omrøring hver 10-15 minutter. Det  tager cirka 40-55 minutter.
Rødbeder køles ned, når de er næsten kolde, skal de blandes med myntebladene, som du har strimlet fint
(Gem evt lidt til pynt)

Ved hjælp af en gaffel, smuldres  gedeost i en lille skål eller tallerken (Jeg skar altså min med en lille kniv). Når salaten er helt kold og klar til servering, tilsættes gedeosten og pynten.

NAM NAM - kan spises til næsten alt. Denne her blev spist til grillede oksebøffer og grøn salat.
 
(Hvis du tilsætter osten mens rødbederne er varme, bliver den lyserød og flyder ud. Det smager fint, men ser ikke så pænt ud!)
Read more

Sabtu, 16 Juni 2012

Gudeskøn broccolisalat

Måske er jeg ikke den eneste der er lidt træt af den klassiske broccoli salat, man altid møder på buffet´erne, klasket ind i sukker og løg og rosiner?

Jeg kan nu godt forstå, hvorfor den blev populær, men jeg tror bare, det er fordi i ikke har prøvet denne her! Den er meget MEGET sundere og forholdsvis nem at lave. Uden sukker - uden mælk.

Paleo broccoli salat

300 g små broccolibuketter
½-1 squash
1 stor gulerod
½ rødløg i små tern (Eller et helt lille)
1 lille æble i tern


Dressing:
50 g mandler
4 dadler
1-2 tsk stærk karrypasta (jeg brugte noget rødt karrypulver)
1-1½ dl æblemost (uden sukker - pres selv eller brug en god most)
lidt tamari / for korrekt paleo brug coconut aminos
salt og peber

Broccoli deles i små buketter og overhældes med kogende vand. Lad det stå lidt, mens du ordner squash og gulerod, som skal skæres julienne. Hertil bruges fx juliennejern, tyndskræller eller mandolinjern.

Vrid broccoli fri for vand. (Vigtigt! Brug fx et rent viskestykke her og vrid!)

Bland salaten
Dressingen blendes godt og overhældes salaten. Lad den meget gerne hvile lidt.
Og glæd dig til resterne dagen efter. SMIL.

Spis den til hvad som helst! Vi fik grillet laks. Men kylling, okse, lam, pølser, skinke mm vil helt sikkert også du!

Variationer:
  • Pynt? Min er pyntet med bellis fra haven. Bare fordi man kan. Og det er lidt hyggeligt. De smager ikke af så meget, men det ser da fint ud. Du kan også bruge purløg/purløgsblomster.
  • Tilsæt evt. rosiner eller gojibær
  • Har du ingen squash, så brug flere gulerødder
  • Har du ingen mandler, så brug anden nød eller solsikkekerner
  • Kan du li det syrligt? Så tilsæt lidt æblecidereddike

***********

Opskriften er fra bogen: "9 veje til vitalitet" af Thorbjörg Hafsteinsdottir. Jeg har lånt bogen på biblo, og synes der er nogle spændende opskrifter i. Men det er jo ikke det som er bogens omdrejningspunkt. Nærmere en form for selvudvikling og optimering. Og jeg må indrømme, at for mig er bogen som helhed bare "for meget". Så det bliver ikke en af dem, jeg efterfølgende går ned og køber, som jeg gjorde det med "Spis dig yngre".

Prøv også gerne en broccolisalat med dressingen her - den er lidt i samme stil:
Gudeskøn dressing til broccolisalat og lign.

Hulehilsen Malene
                                                        
Read more