Men hvad er pølser uden ketchup?
KETCHUP - det der søde røde stads, fyldt med sukker og e-nr. Uha, ikke godt. Men faktisk kan du bare lave noget selv, der smager ligeså godt (eller måske bedre) og godt kan gå for at være Stenalderkost egnet.
Jeg har kogt flåede tomater, løg, hvidløg, paprika, lidt eddike og rosiner en time i gryden (det passer sig selv, men skal selvfølgelig over i god tid, du kan sikkert også lave det lidt hurtigere). Efter nedkøling (det røg udendørs, så det gik stærkt) en tur med stavblendere og VOILA!
Så kan du bare lade ungerne skovle ketchup op på tallerkenen! (Find opskriften længere nede)
Familiens dom:
Far: Wauw, den er god
Emil: Be om mere
Bastian: Be om mere
Silje: Mor din ketchup er bare den bedste i verden.
Moren selv: Var også ovenud tilfreds.
Opskriften er igen fra Umahros bøger. Jeg har set mig om på nettet og opskriften er allerede offentliggjort, så der er vidst intet ulovligt i at skrive den her:
Paleo ketchup til folket
1 løg, finthakket1 fed hvidløg, finthakket
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
hav- eller stensalt
friskkværnet sort peber
2-3 dåser flåede tomater
½ tsk paprika
3 spsk hvidvins- eller æblecidereddike
4 spsk mørke rosiner
Sauter løg og hvidløg ved meget lav varme i olivenolie, salt og peber i 10-12 minutter til løgene er klare, bløde og søde. De må ikke begynde at brune! Tilsæt tomater, paprika, eddike, rosiner - bring hele molevitten i kog. Skru så ned for varmen og lad ketchuppen simre i 30-45 minutter, til den er blevet tyk og dejlig.
Blend ketchuppen, hvis den skal være helt fin…eller lad den forblive chunky. Smag til med ekstra eddike om nødvendigt.
(I nogle udgaver er der også tilsat banan, æble og blomme, men den smager altså skønt uden!)
Jeg gemmer resten i tætsluttende glas i køleskabet, så kan det fint holde 1 uge eller mere, hvis du er omhyggelig med hygiejnen (ren ske!).
Vil du have mere inspiration til dip og dyppelse? Så prøv:
Paleo pesto med basilikum
Barbeque sovs
Sort oliven tapanade
Skvalderkålspesto
Verdens bedste rødbede humus
Dip: Roasted roma salsa
Dip: Mayobaseret til rodfrugter og lign.
Mælkefri tzatziki
Guacamole med purløg
Rucolapesto
Skvalderkålspesto
Squash-humus
Hulehilsen Malene
0 komentar