Selasa, 30 Oktober 2012

Vi høster stadig -rødbedeinspiration

Hjemmehøstede stribede rødebeder og gule gulerødder. Mums
Vi høster stadig lidt fra haven og selv om den er lille, er det skøøøønt at hive ting op af jorden og stadig kunne få lidt krydderurter. Og det selv om det er slut oktober.

Rødbedehøsten, har fået mig til at samle et par rødbedeopskrifter.

Derfor deler jeg 8 x inspiration til at få brugt nogle af alle de dejlige rødbeder. Tjek ideerne og se om du ikke får lyst til at prøve en opskrift eller to!
(Der er masser af sundhedsfordele ved at spise rødbeder, men selvfølgelig er SMAGEN det vigtigste)

8 forslag til brug af rødbeder


#1
Revne rødbeder med en god dressing med fx tahin og appelsinsaft eller olie/citron eller.. der er masser af muligheder.

Prøv fx den med rødbeder og vindruer her:
Klik for frikadellevenlig rødbederåkost Tahindressing er virkelig god til rødbeder!

#2
Et alternativ er denne luksus rødbede råkost:
KLIK for luksus rødbederåkostt

#3
Bagte rødbeder med mynte og gedeost, det er virkelig også en lækkerbidsken:
 KLIK komme til rødbeder med gedeost

#4
Det kunne også være rødbedekagen:
KLIK for at komme til opskrift på rødbedekage

#5
En af husets favoritter er rødbedehumus. Den må du ikke snyde dig selv for at prøve:
KLIK for at komme til opskrift på rødbedehumus

#6
Der er også en lidt fræk sag, med stjerneanis!
KLIK for at komme til opskrift på Stengården rødbedesalat

#7
Umahros rødbedetråde er en anden favorit her huset, som vi har lavet masser af gange. Prøv den!
KLIK for at komme til Umahros rødbedetråde

#8
Skal rødbederne indgå i en ret, i stedet for at være tilbehør, så MÅ du bare lave en gang Pink pad thai.
KLIK for at komme til Pink pad thai med and


God fornøjelse med dine rødbeder! Del gerne, hvis du selv har gode ideer!

Kærlig hulehilsen Malene

TIP! Du kan jo vælge at pinne nogle af opskrifterne til senere, hvis du bruger pinterest! Du kan også finde dem på Paleolivets pinterestboard, hvis du synes det er nemmere. Find Paleolivets pinterest board HER
Read more

Kamis, 25 Oktober 2012

En lille cookie

I Amerika kalder de det en "Breakfast cookie". Hmm. Ja. Det smager skønt og denne version er helt uden korn, men jeg ville nok ikke lige regne det for god og blodsukker stabiliserende morgenmad.

Men de er perfekte til små eftermiddagshapser eller herlig overraskelse i madpakken.
Så bag dem, hvis du eller familien trænger til lidt forkælelse af den slags, din krop kan forholde sig til.


Jeg har fundet opskriften her:
http://www.againstallgrain.com/2012/03/18/breakfast-cookies-paleo-scd/

Oversat / i min udgave lyder den sådan her:

Paleo cookies


½ dl  kokosfibermel  (eller den fra kokosmælk produktionen)
1,2 dl mandel smør (eller spareudgaven: mandler blendet med tahin!)
6 udstenede dadler, udblødt i varmt vand i 15 minutter
1 3/4 dl revet kokosnød (det vi danskere kalder kokosmel eller kokosrasp)
1,2 dl usødet æblemos
2 mellemstore æg
1/2 spsk kanel
1 tsk vanille
1/4 tsk salt
1/2 tsk bagepulver (i princippet ikke paleo, kan undlades)
2-5 spsk rosiner (kan undlades)
2 spsk hakkede valnødder

Tænd ovn på 175 grader.

Mix kokosfibermel, mandelsmør og dadler i en foodprocessor indtil dadlerne er virkelig blendet ind
Tilsæt revet kokosnød, æblemos, æg, kanel, vanilje, salt og bagepulver og  blend i 30 sekunder
Tilsæt resten og blendkort, så tingene lige er blandet i dejen men ikke er hakket til plukfisk

Fordel i pæne klatter på bagepladen og trykkes flade med våd spartel eller lign. De ændrer ikke form under bagning, så lav dem så pæne som du ønsker eller gider.

Bag i 12-15 minutter v. 175 C,  indtil de er gyldne på toppen og svagt brun langs kanterne.

Kan gemmes i fryseren. Tag dem op du kan spise og et kvarter efter er de klar. De er også rigtig gode varme, brug mikrobølgeovnen til de frosne i 20 sekunder.



BONUS.
Vil du have opskriften på æblemos + denne og flere andre opskrifterne der til brug af æblemosen som en samlet lille e-bog helt gratis? 
+ opskriften på dobbelt chokolademuffins der ikke engang er på bloggen endnu? 
Så bliv VIP og få den med i din velkomstmail.
JA TAK - SEND MIG EN MINI E-BOG MED ÆBLEMOS OPSKRIFTERNE





Hulehilsen Malene

Read more

Kamis, 18 Oktober 2012

Hokkaidosuppe med kokosmælk



Det er TID!
Tid til Hokkaidosuppe.
Mums.

Sådan en fætter er nem at lave i Paleoudgaven. Fx med Hokkaido, kokosmælk, chili. masser af hvidløg, lidt citronskal.

TIP! Du ikke behøves at skrælle din Hokkaido, bare skrub den. Den lille oplysning har i ændret mit forhold til den hårde lille fætter i den positive retning.


 

Paleo hokkaidosuppe med kokosmælk

 
 
1 hokkaido                                  

Jeg har toppet min suppe med lidt fint strimlet øko flæsk
 og masser af hakket persille og mynte fra haven.
1 løg                                        
1 l grøntsagsbouillon (eller hjemmelavet fond for ekstra sundhed)
1 rød peberfrugt
1 rød chili
1 spsk hel spidskommen  (eller stødt spidskommen )
1 spsk  hel  hel koriander (eller knust koriander)
2-3 dl kokosmælk (evt hjemmelavet kokosmælk)
salt og peber
olivenolie eller andet fedtstof
Evt: hvidløg, citronskal, citron
 
Skrub og vask Hokkaido. Flæk - med den store kniv her!- og fjern kernerne, enden og toppen. Skær resten af hokkaidoen i tern med skallen på.
Hak løg og peberfrugt i tern.
Skær chili i små fine tern.
 
Opvarm fedtstof og steg løg og hokkaidostykker et par minutter. Tilsæt salt-peber og bouillon til det dækker. Nu skal det passe sig selv i 25 min.
 
Imens varmer du en pande og rister spidskommen og koriander på den tørre pande.
Når de 25 min er gået hælder du krydderierne, chili og peberfrugt i suppegryden og koger 10 min mere.
 
Så skal suppen blendes jævn og lækker. Tilsæt kokosmælken (og evt hvidløg/citronskal). Varm op igen og smag til med ekstra salt/peber/chili og måske lidt citron eller æblecidereddike, hvis du synes suppen mangler syre.
 
Pynt og spis. Velbekomme!
 
 
 
Vil du have et par hokkaido-forslag mere?
  • Du kan lave en Paleokage med Hokkaido. Uhmmm
  • Eller bag dem i ovnen v 200 oC som tilbehør til aftensmaden. Inden bagning skæres de lidt op og vendes i en gang salt , peber, hvidløg og måske lidt chili. ca 30 min.
  • Du kan også bage dem med dip-mix. Det er helt suverænt. Se hvordan her.

Ps. Har du set jeg har en lille Pinterest-knap under indlægget, hvis du gerne vil gemme opskriften til senere?
 
 
 
Dette indlæg indeholder affiliate-links. Jeg har linket til krydderier jeg selv køber, fordi jeg synes det er lækre produkter, til en yderst rimelig pris (store mængder).


Read more

Rabu, 03 Oktober 2012

Hjerter i indisk karry - sund mad på den velsmagende måde!



Det er så lækkert - og billedet er desværre ret ringe, men tro mig!

Jeg er normalt ikke så vild med hjerter, men den anden dag lavede min mand denne ret og mummmms, siger vi bare!

Og så er det BILLIGT!! Så snup en sparedag, det kan jo godt være lidt dyrt at spise som en hulefamilie. (Men øh, start i god tid, de skal have tid til at simre 1 times tid)


Opskriften kommer her og den er KRAFTIGT inspireret af "Suveræn simremad" af Sonja Bock og Tina Schefterlowittz, som efter min mening også er fantastiske kogebogsskribenter!




Hjerter i Indisk Karry


Sådan gør du:
6-700 g rensede svinehjerter (eller kalv)
1 tsk stødt koriander
5 hele nelliker
3 store løg
1 grøn peberfrugt
2 spsk finthakket frisk ingefær
1 chili, original opskriften siger grøn, men rød fungere fint
1 kanelstang
3 tsk gurkemeje
4 laurbærblade
2 limelbade (eller limesaft)
1 ds flåede tomater
1 ds kokosmælk (eller hjemmelavet, ser her hvordan: Lav selv kokosmælk)
Ca ½ dl vand
Salt og peber

Rens hjerterne, hvis slagterkaj ikke har ordnet sagen for dig. Skær dem i små stykker.
Løg og peberfrugt laves til tern
Svits løg i dit foretrukne fedstof et par min. Ved middel varme. Tilsæt alle krydderierne, rør rundt et par gange. (Du kan evt støde nellikerne i en morter først).
Tilsæt tomater, kokosmælk og vand + hjerterne og lad hele baduljen simre under låg i en times tid, mens du laver blomkålsris og ellers hygger dig med familien! 

Peberfrugten skal i undervejs. Helst når der er ca. 15 min tilbage, men der sker ikke noget, hvis du smider den i før, hvis du synes det er nemmere.
Smag til med salt og peber, når hjerterne er møre og server med blomkålsris og evt. en grøn salat.

Mums og velbekomme.

Familiens dom:
Manden: Nuj, det er godt, det skal vi ha igen.
Bastian: Det smager rigtig godt
Silje: Jeg kan kun li kødet, sovsen er for stærk (der var liiidt meget chili i)
Mor: Ahmme namme. Skønt, den laver vi snart igen.

Kærlig Hulehilsen Malene

Flere eventyr med indmad? Prøv
Indiske hjerter i stegeso (Minder en del om denne, men laves i stegeso)
Hulehilsen Malene



 
PS.  Jeg har lavet en guide med 
"Tips til din stegeso".
 Du kan hente den gratis HER

Read more

Selasa, 02 Oktober 2012

TV-snack

TV-snack er da bare alletiders til at få lidt sundt i ungerne, mens de føler sig forkælede, ikke?
Dagens forslag til snack er æblebåde drysset med kanel, cashewnødder, mandler, gulerødder i mundrette bidder og lidt blomme.
(og de behøves ikke engang se tv. De kunne snildt lave noget kreativt og sundt med deres hjerne i stedet, hvis man er lidt mere ambitiøs på børneopdragelsen...)

PS. Hvis der ikke er nogen børn hjemme, må man godt spise det selv :-)
Read more

Selasa, 25 September 2012

Skønne ristede mandler på den nemme måde

Vil du kende hemmeligheden bag at lave verdens lækreste sundeste ristede saltede mandler, med et minimum af arbejdsindsats? Så læs med her!

Nu vil jeg dele en af mine store laster med jer. Der findes en del opskrifter på ristede mandler/salt mandler derude i blogland, men i mange af dem rister man mandlerne på panden og i olie.
Denne måde er nemmere og sundere!
Jeg rister nemlig mandlerne (og også gerne andre nødder, fx cashew) i ovnen ved 150 grader, for ikke at ødelægge de sunde fedstoffer i nødderne.
Det har også den fordel, at man ikke får fedtede fingre, når man spiser dem!


Nemme ristede saltmandler



Så nemt er det:

  • Skær hjørnet  af posen med mandler/nødder.
  • Hæld vand i posen, ryst så alle mandler er våde. Hæld vandet fra og hæld mandlerne ud på en bradepande.
  • Drys rundhåndet med salt og paprika og masser det ind med fingrene.
  • Spred mandlerne ud på bradepanden og smid dem i ovnen ved ca 150 grader.
Der skal de have ca ½ time.
Slut prut - du er færdig.


Klar til at blive ristet med salt og røget paprika. Mums
BONUS INFO:
  • Jeg rister gerne mere end en pose ad gangen - de bliver hurtigt spist.
  • Flere studier har påvist at mandler har en evne til at sætte fedtforbrændingen i vejret!
  • Du kan byde kollegerne på dem i stedet for fredagschips?
  • Du kan selvfølgelig variere krydderierne efter smag. Prøv fx også med rosmarin eller røget paprika eller lidt chili.
  • Mine unger ELSKER ELSKER de her mandler. De kan spise flere hundrede gram, hvis jeg ikke stopper dem. Det er max forkælelse (og meget sundere end slik!) Alle tiders lille treat i madpakken (= gode fedtstoffer i madpakken juhuuu)
  • Du kan også bruge metoden på kerner, fx solsikke eller græskar. De kan også snackes eller bruges som skøn salattopping. De skal have lidt kortere tid i ovnen.
  • Skru IKKE op for ovnen for at få det til at gå hurtigere. Du ødelægger bare fedstofferne i nødderne.
  • Find den lækre ligeså nemme opskrift på: Ristede saltede cashewnødder
Kærlig Hulehilsen Malene

PS. Snacker du for meget? Kæmper du med sukkertrangen? Så hent din GRATIS guide med 10 anti-sukker strategier, der kan hjælpe dig med at få kontrollen tilbage. Klik her:
 ↡↡⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐ ↡↡






PPS. Glem ikke at tjekke min side med gratis sager. Find den HER





Indeholder affiliate links

Read more

Selasa, 18 September 2012

Bananbrød -prøv det!

Paleo bananbrød

Ku' du finde på at spise et par æg, bananer og en håndfuld mandler til morgenmad? Jeg kunne i hvert fald godt - og så må man da vidst også godt spise dette bananbrød engang i mellem!
Samtidig, kan du få brugt noget at din kokosmel - den du fik ud af at lave kokosmælk efter metoden i mit sidste indlæg :-) Eller du kan få bugt med de bananer der ligger der og er ved at blive brune.
Eller du har en undskyldning for at lave noget der er sundt - men smager som kage!



Jeg har ladet mig inspirere at følgende opskrift:
http://www.threenewleaves.com/recipes/paleo-banana-bread/


Paleolivet bananbrød:
3 æg , deles i blomme og hvide
1 tsk honning
4 spsk oliven olie
3 meget modne bananer
1 tsk vanilie pulver uden sukker
1 tsk natron + 1 tsk citron (kan udelades)
2 tsk kanel eller mere.
1½ dl fint hakkede mandler (giv dem en ordenlig tur i minihakker eller foodprocessor)
1 dl kokosfibermel  (ikke den grove, så skal du i hvert fald også smide den i minihakkeren først, hvis du ikke vil bruge kokos, brug da flere mandler)
1 dl hakkedede valnødder (kan undlades)
EVT. 1 dl pulp /grønsagsfibre fra juicepresningen (gulerod, rødbede, æble - kan  undlades)



2 skåle. I den ene hældes hviderne fra æggene. De piskes top stive.
I den anden hældes resten. Jeg gav det et par minutter med en almindelig røremaskine.
Derefter vendes æggehviderne forsigtigt i dejen.
Dejen hældes i en form (slip let, smurt, bagepapir, silikone - hvad du nu foretrækker)
Bages ca 45 min ved 180. Stik en pind i brødet og se om den kommer ud fin og tør ellers giv brødet lidt længere tid.
(Du kan også bage dem i muffin-forme, så skal de have meget kortere tid. Måske 15-20 min Se bananmuffins her)

  •  Lidt sludder om brødet:
Brødet smager MUUMMMS som det er. Mine børn troede det var kage - det smager også sådan!
Det har faktisk godt af at stå til næste dag - hvis du kan vente!
En gudeversion efter min mening: Flæk et stykke bananbrød, put et par skiver gedeost - den der rullesag - i midten. Det fik jeg til morgenmad efter træning i går. Øj, det var godt. Rundstykker med ost GO HOME siger jeg bare.

  • Lidt mere sludder om børnene og brødet:
Bastian fik et stykke til morgenmad i morges. Han synes bare det var verdens bedste morgen, sådan at få kage til morgenmad. Og jeg havde da bare verdens bedste samvittighed.
Det virker også som redning i madpakken, hvor mine børn nogen gange synes det er lidt snyd, at alle de andre "altid" har slik, kage, boller, kiks og søde sager med i deres madpakker og hvorfor får jeg aldrig det mor?  (Men du må altså selv redde dig ud af, hvordan du får overbevist forargede lærere og pædagoger om, at du altså IKKE giver dine børn usund kage med i madpakken...)
Smør det også gerne med et tykt lag øko-smør hvis det indgår i jeres kost.

Har du brug for en kage til en fødselsdag, kan du udskifte nødderne med hakket mørk chokolade eller rosiner/hakkede abrikoser og måske tilsætte lidt mere honning (som det også var angivet i den oprindelige opskrift).

Ih, jeg får helt lyst til at opstøve en kæmpe bunke gamle brune bananer........

Bonustips!
Hvis du rigtig tit bruger mandelmel eller foretrækker det meget fint, så kan det være værd at investere i en MANDELMØLLE. Det er faktisk en ret lille smart fætter, der nemt laver mandelmel. Du kan se den her:

Mere inspiration til søde paleosager:
Bacon chokolade cookies (uhmmmm!)
Bananmuffins
Chokolade muffins
Daddelkugler klassik
Ego-kagen, lavet på 5 min
Græskar muffins
Gulerodskage med citron-kokosfrosting (rå)
Hokkaido kage med æbler
Pæretærte
Rabarbertærte fra Zigzaglyn
Rødbedekage
Æbletærte med raw cashew creme

Hulehilsen Malene

PS
Bliv VIP og modtag gratis gaver. Du tilmelder dig lige her:  Ja tak den er jeg med på.

____________________________________________________________

Mælkefri, glutenfri, sukkerfri. Indlægget her indeholder affiliate links. Ved at handle gennem disse links støtter du bloggen, uden at det koster dig ekstra.
Read more