Kamis, 24 Mei 2012

Mælkefri koldskål

I dag er der koldskål på programmet. Spist med Paleo ok drys.
Advarsel - denne første udgave er ikke Paleo, for ægte Stenalder-entutsiaster spiser ikke soya. Her i huset betragter vi det som en del af 80/20 reglen, altså de 20% der ikke er helt perfekt. Vi kan jo ikke tåle mælken, og koldskål er så dejligt sommerligt.

For en ægte palæo udgave, skal du bruge kokosmælk og æg, i stedet for soyaprodukt. (Se opskrift længere nede)


Mælkefri koldskål (ikke Paleoudgaven)

1 l nøddemælk (du kan lave fx en kokosmælk, mandelmælk selv eller rismælk)
1 dl soya-yoghurt (kan du skaffe det/lave det selv, kan kokosyoghurt bruges)
½-1 citron efter størrelse og smag
2 knsp vanilie pulver
2-4 stk Honning

Riv skallen af citronen. Alt undtagen citron piskes/røres sammen- også citronskallen. Tilsæt halv presset citron - rør - smag til. Tilsæt derefter hvis du synes, den anden halve citron.
Stil på køl til det skal spises. MUMSSSSsss

Vi gav den gas og "syndede" rigtig meget, med et fantastisk Paleovenligt drys, som jeg har fundet opskriften på lige HER: (Hos naturbarnet). Har du ingen palmesukker, så brug blot honning - vi gav den en langt mindre mængde, end i opskriften og det var stadig guf.

Denne udgave er tilføjet senere. Og er Paleo:

Paleo koldskål

2 dåser kokosmælk eller en fed udgave af den hjemmelavede (ca. 0 ,8 l)
1 øko æg
1-2 bananer (2 hvis de er små)
2-5 tsk honning (eller din foretrukne sødning)
½-1 øko citron
vanilie pulver (eller vaniliekorn fra en stang)

Vask citronen og riv den gule skal af citronen. Pres den derefter.
Blend alle ingredienser og smag til. Måske mangler der citron - måske honning. Afhænger lidt af citronernes størrelse

(Ja, jeg bruger rå æg i min mad. Der har ikke være udfordringer med salmonella i Danmark i flere år)

Alle opskrifterne på denne blog er mælkefri, med ganske få undtagelser hvor vi bruger gedeost. Så kig gerne i opskrift-arkivet om der er andet der kunne friste.

Her er et par forslag til andre mælkefri desserter:
Carrot-cake smoothie
Chokoladeis
Chokolade mums mouse
Daddelkugler klassik
Ego-kagen, lavet på 5 min
Greenacolada
Græskar muffins
Gulerodskage med citron-kokosfrosting (rå)
Hokkaido kage med æbler
Jordbæris
Pæretærte
Æbletærte med raw cashew creme
Æbletærte
Read more

Selasa, 08 Mei 2012

Squash-humus

Har du prøvet sqaush humus? Stenalder-humus er der noget der hedder sådan? Almindelig humus, er jo i hvert fald ikke Paleo.

Jeg har længe haft kig på et par opskrifter og nu er det sket. Det smager rigtig godt - virkelig lækkert faktisk. Jeg har dyppet alt muligt i det. Altså i form af grønsagsstænger, fx rå asparges og kernekiks. Det er også godt som side-salat.
Men lovsangene om, at det smager ligesom den ægte vare holder ikke helt - så ved du det. Men prøv alligevel - for det godt og sundt og en lækker dip! (Også perfekt hvis du spiser LCHF)

Psst: Jeg har altså lånt foto fra voresmad.dk- de har flere squash forslag
Paleohumus
Her er min version af paleo humus:
1 squash
0,75 dl tahin
½ dl citronsaft
1/4 dl olie eller som du synes passende
1 fed presset hvidløg
½ tsk spidskommen
1 tsk salt (eller mere - smag til)

Jeg skrællede min squash fordi jeg tænkte, det måske eller fik en mystisk -ikke humusagtig farve. Gør som du helst vil.
Derefter blende - blende. Smage - smage til. Den smager endnu bedre efter at have trukket lidt ;-)
Gem i glas i køleskabet et par dage

Andre forslag til dip og dyp:
Paleo pesto med basilikum
Sort oliven tapanade
Skvalderkålspesto
Verdens bedste rødbede humus
Dip: Roasted roma salsa
Dip: Mayobaseret til rodfrugter og lign.
Rucolapesto
Skvalderkålspesto
Read more

Sabtu, 28 April 2012

Broccoliklatter vol.2 (Broccoli røsti)

Kan i huske broccoli klatterne? Har i ikke prøvet dem endnu? Så kan i godt komme igang - de er stadig super gode!!! Ungerne kaster dem ned i store mængder med stor fornøjelse! Og hulefar og hulemor ligeså.


Jeg kan se på forskellige blogs rundt omkring, at de er blevet afprøvet og godkendt, men at mange har haft svært ved at få dem til at hænge sammen.
Flere æg kan være en løsning og eller lidt ekstra HUSK. Denner her udgave blev i hvertt fald en stor succes her til aften:

Broccolirøsti

1 stort broccolihoved
1 stort løg
Evt en revet pastinak eller gulerod
6 æg
1-2 spsk HUSK-fibre /loppefrøskaller
2 spsk b-vitaminflager gærflager (giver lidt osteagtig smag - kan undværes eller erstattes med ost eller parma)
salt og peber

Både løg, broccoli og rodfrugt kørte gennem rive-enheden med de store huller i foodprocessoren.
Bland i en skål med øvrige ingredienser. Steg som små fladtrykte kager i andefedt (fordi jeg lige havde noget til overs. mums) eller kokosfedt eller dit foretrukne fedtstof.
Et lille trick er ikke at vende dem, før de er færdige på den ene side. Hvis man vender dem for tidligt, hænger de ikke helt sammen.


Måske skulle man kalde dem Broccoli røsti - lyder det bedre? Det får mig til at tænke, at de egentlig vil være super til en brunch. Det tror jeg lige må afprøves..
PS. I ved vel at broccoli er en superfood ikke?
PPS. Vil du hellere lave broccoliklatter uden loppefrø og gærflager, så se den oprindelige opskrift: Broccoli klatter ver. 1. Find dem her

God weekend!
Hulehilsen Malene

Kom og vær med :-)

Måske har du som 100vis af andre lyst til at få besked når der er nye opskrifter på bloggen ? Du kan vælge at følge med på facebook eller få en dejlig printbar pdf med "7 lynhurtige paleomåltider der kan være på bordet, på under ½ time", ved at tilmelde dig nyhedsbrev her.

Vi ses!
Read more

Senin, 23 April 2012

Yummmi indisk lakseret

Opdateret foto. Denne gang lavet med lidt ærter. Det er valgtfrit.
Klaus og jeg spiste på en Indisk restaurant i fredags - super lækkert! De havde også Indiske fiskeretter på kortet og det inspirerede mig til denne skønne hjemmedigtede indiske paleo lakseret:

Yummi indisk lakseret.

400 g vildlaks skåret i tern (Anden fisk kan også bruges)
1 ds tomat
1 ds kokosmælk (eller 1½ hvis du har)
1 stort løg
1 porre (eller endnu et løg)
½ broccoli eller en hel brocollistok, hvis du har brugt hovedet til noget andet.
Lidt bouillon
1 tsk eller mere friskrevet/finthakket ingefær
1 tsk korianderpulver
1 tsk spidskommen
1-2 fed hvidløg
2 tsk karry
2 tsk gurkemeje
2 tsk paprika
Lidt chilipulver eller frisk chili
Masser af Fedtstof velegnet til stegning
S&P


Hak løg, hvidløg, porre. Steg i fedtstoffet, tilsæt krydderierne og steg lidt videre (Du kan godt bruge flere krydderier hvis du ikke har små børn eller sarte mænd i familien). Tilsæt flåede tomater og kokosmælk og evt. bouillon.
Nu må det gerne simre ½ times tid mindst, så det bliver tykt og lækkert og smagen fordeler sig.

I mens hakker du broccolistokken fint og forbereder dit tilbehør.
Skær også laksen i store mundrette tern.

7 min før du skal spise smider du broccolien i. (Du kan også bruge andre grønsager fx peberfrugt, squash, okra, skvalderkål, grønkål osv, men så må du selv lige vurdere hvor længe de skal koge med).

5 min før du skal spise smider du laksen i gryden. Du kan godt slukke for pladen nu og bare ligge låget på, så ligger den der og bliver lige netop færdig og lækker.
Smag til med salt og peber.

Vi spiste det på dampet spidskål første gang og har senere spist det på grønsagsbulgur (som bare er blendede rå grønsager, fx broccoli, gulerod, blomkål osv).
Hvis vi havde kunnet tåle mælk, havde jeg nok også rørt en god gang øko-yoghurt med lidt koriander eller bare citron.

Spis - gerne toppet med sambal olek hvis du ikke synes det er stærkt nok.
**************

Alle krydderierne i opskriften, spidskommen, koriander osv kan fås i økoudgave hos Helseplus.dk. De har også den gode Herbamare bouillon jeg altid bruger, fordi der ikke er mærkeligt skrammel i den.

Read more

Rabu, 11 April 2012

MMMmm ristet blomkål, fiskefrikadeller og remosovs

Her til aften fik vi igen en dejlig gang stenalderkost.
Fiskefrikadeller, Remosov og ristet blomkål. Her får du anvisningerne til alle 3 dele. Har du aldrig smagt ovnbagt blomkål, er du gået glip af noget! (Scroll ned for opskrift)

Skønne fiskefrikadeller


Fiskefrikadeller inspireret af denne opskrift:
http://www.health-bent.com/seafood/paleo-seafood-balls-with-homemade-tartar-sauce
Min udgave blev noget i retning af
noget hvid fisk (500 g),
nogle rejer (ca 100 g),
lidt hummerhaler (lille håndfuld),
3 æg,
lidt hakket skvalderkål eller spinat, og i dagens anledning "snulleret" fra den friskpressede juice,
Salt, peber
citronsaft,
blenderhakkede mandler,
lidt frisk basilikum.
Blendes godt sammen og steges på panden. Ingen "breading" i denne omgang.

Remoladesovsen


Hjemmelavet mayo (se den nemme metode lige her)
Finthakket agurk
½ tsk honning (eller revet æble)
1-2 stk æblecider eddike (citron kan også anvendes)
Hakket surkål (man kan bruge næsten hvilken som helst syltede grønsager man har på lager)
Gurkemeje (Det er så sundt!)

Dertil fik vi ærter og..... RISTET BLOMKÅL. Og det vil jeg gerne anbefale videre.
Det er SUPER LET og smager fantastisk.

Ristet blomkål (Ovnbagt blomkål)



Til bagte blomkål skal du bruge:
1 stort blomkål
Salt
olie
Karry
Gurkemeje (jamen, det ER altså så sundt)

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader.
Vask blomkål og del det i nogle små ensartede bukketer. Jeg bruger næsten al stilken også, så buketterne bliver lidt aflange, der skal jo ikke gå noget til spilde.
Bland blomkål med olie, salt og karry og bred det ud på en bageplade.
Dæk pladen til - jeg dækkede den med et af vores genbrugsbage"papirer" og bag den i ca 10 min (hvis ovnen endnu ikke er varm, så måske liiidt længere).
Fjern det du har dækket blomkålen med og giv den endnu 10 minutter. Spis den som den er eller rør engang rundt og giv den 10-20 min mere for en mere sprød konsistens.

Jeg lover det smager VIRKELIG godt.

Alternativer:

  • I stedet for karry og gurkemeje, kan du lave blomkålen med paprika eller røget paprika.
  • Skal du blære dig overfor gæster, så top med en gang hakket persille eller rød peber i tern, eller begge dele for at få lidt gang i farverne.
  • Du kan også prøve denne opskrift: Risted blomkål med sennep og citron
  • Ristet broccoli smager også godt med eller uden bacon: Baconbagt broccoli (prøv også olie, hvidløg og citron)
Hulehilsen Malene
Read more

Jumat, 06 April 2012

Hjemmelavet Paleo ketchup

Selv en hulemor kan have dage, hvor det med maden bare skal gå stærkt. Her den anden dag besluttede vi os for en god gang salat og så et par øko-pølser på grillen.
Men hvad er pølser uden ketchup?

KETCHUP - det der søde røde stads, fyldt med sukker og e-nr. Uha, ikke godt. Men faktisk kan du bare lave noget selv, der smager ligeså godt (eller måske bedre) og godt kan gå for at være Stenalderkost egnet.
Jeg har kogt flåede tomater, løg, hvidløg, paprika, lidt eddike og rosiner en time i gryden (det passer sig selv, men skal selvfølgelig over i god tid, du kan sikkert også lave det lidt hurtigere). Efter nedkøling (det røg udendørs, så det gik stærkt) en tur med stavblendere og VOILA!
Så kan du bare lade ungerne skovle ketchup op på tallerkenen! (Find opskriften længere nede)



Familiens dom:
Far: Wauw, den er god
Emil: Be om mere
Bastian: Be om mere
Silje: Mor din ketchup er  bare den bedste i verden.
Moren selv: Var også ovenud tilfreds.

Opskriften er igen fra Umahros bøger. Jeg har set mig om på nettet og opskriften er allerede offentliggjort, så der er vidst intet ulovligt i at skrive den her:

 

Paleo ketchup til folket

1 løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
hav- eller stensalt
friskkværnet sort peber
2-3 dåser flåede tomater
½ tsk paprika
3 spsk hvidvins- eller æblecidereddike
4 spsk mørke rosiner

Sauter løg og hvidløg ved meget lav varme i olivenolie, salt og peber i 10-12 minutter til løgene er klare, bløde og søde. De må ikke begynde at brune! Tilsæt tomater, paprika, eddike, rosiner - bring hele molevitten i kog. Skru så ned for varmen og lad ketchuppen simre i 30-45 minutter, til den er blevet tyk og dejlig.
Blend ketchuppen, hvis den skal være helt fin…eller lad den forblive chunky. Smag til med ekstra eddike om nødvendigt.
(I nogle udgaver er der også tilsat banan, æble og blomme, men den smager altså skønt uden!)

Jeg gemmer resten i tætsluttende glas i køleskabet, så kan det fint holde 1 uge eller mere, hvis du er omhyggelig med hygiejnen (ren ske!).

Vil du have mere inspiration til dip og dyppelse? Så prøv:
Paleo pesto med basilikum
Barbeque sovs
Sort oliven tapanade
Skvalderkålspesto
Verdens bedste rødbede humus
Dip: Roasted roma salsa
Dip: Mayobaseret til rodfrugter og lign.
Mælkefri tzatziki
Guacamole med purløg
Rucolapesto
Skvalderkålspesto
Squash-humus

Hulehilsen Malene
Read more

Sabtu, 31 Maret 2012

Skvalderkåls pesto. Mmmmm

Har du også haven fyldt med små sprødt lysegrønne skvalderkål? Så læs med videre, for her er endnu en god måde at bruge dem på.
De er allerbedst lige nu!

Lav en ægte paleo pesto!

Sådan lavede jeg min pesto, som blev indtaget med aldeles stor velbehag på et par grillede squash og bøffer i går:

Skvalderkålspesto
ca 2 håndfulde skyllet lethakkede skvalderkål
½-1 dl koldpresset olie,
½ tsk salt
En lille håndfuld cashewnødder (du kan også bruge pinjekerner eller til nød solsikke)
Fint revet fast gedeost, fx manchego eller ½ dl gærflager
½ fed presset hvidløg
Evt. lidt citronsaft

Mængderne er ca, smag til!

Sådan gør du:
Bland - blend - smag til.
Spis derefter på hvad som helst undtaget frugtsmoothies


Kommetarer til ingredienserne:
Olien, hvis du har en god smagsløs hørfrø olie, så er det en supermåde at få nogle omega 3 fedtsyre, ellers brug gerne en rapsolie, som også har en del Omega 3. Har du ikke det, så tag bare olivenolien (og har du heller ikke sådan en, hva pokker har du så tænkt dig at bruge? Det skal være koldpresset, hvis du vil behandle din krop ordenligt, ikk!)

Hvidløg - jeg er lidt nærig med den rå hvidløg i pesto. Synes smagen bliver for gennemtrængende og overdømmer de andre fine nuancer, hvis der er for meget, men lidt skal der være.

Ost, hvis du glad og fro spiser almindelig parmasan ost, så kan du også rive sådan en omgang ned i pestoen, i stedet for gedeosten. Hvis du ikke spiser ost, så brug gærflager i stedet. Det er sådan vi gør for det meste, og det fungere fint.

Nødder: Du kan også bruge pinjekerner eller til nød solsikke.


I aften skal stenalderfamilien have en oksekød med butternut squash mos-låg. Det tror jeg også bliver godt, selv om det ikke slår bøffen fra den varme havegril i går.

Vil du have mere inspiration til at bruge naturen i dit køkken?
Se indlægget Brug grønsagstoppene

Vil du have flere pesto opskrifter:
Rucolapesto
Paleo pesto med basilikum

Faktisk har siden med opskrifter en hel katagori med dip og dyp. Kig forbi!
Palolivets opskriftsarkiv

** Hulehilsen Malene **
Read more