Tampilkan postingan dengan label wrap. Tampilkan semua postingan
Tampilkan postingan dengan label wrap. Tampilkan semua postingan

Sabtu, 15 Desember 2012

Paleo tacos

Taco friday - det er vidst et helt almindeligt begreb mange steder i Amerika.
Vi spiste vores Tacos på en torsdag, man det var mums og populært alligevel. Og så gik det lynhurtigt at få på bordet. Sådan kan vi li det!

Vi startede ud med 1 kg hakket okse, og hjemmelavet krydderblanding.
Jeg brugte denne gode opskrift:
http://hejdis.blogspot.dk/2011/12/opskrift-taco-krydderi.html
Men af hensyn til den mindste i familien undlod jeg cayenne og skar chilidelen ned til ca 1 tsk. Det blev faktisk lidt stærkt alligevel.
Da vi havde et helt kg kød, blev der faktisk ikke noget krydderblanding tilbage, så næste gang laver jeg mindst dobbelt portion.

Efter at have lavet den en del gange, er vi kommet frem til denne version, som passer til vores familie og er tilpas børnevenlig. Lav gerne dobbelt op og gem i tætsluttende glas!

*Taco-krydderi- blanding


½ tsk stødt chili
1½ spsk paprika
1½ tsk røget paprika
1/8 tsk cayennepeber
1 spsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 spsk hvidløgspulver
1½ tsk løgpulver
1½ tsk usødet kakaopulver
1 spsk tørret oregano
1-2 spsk fint salt

Brun kødet på en pande og hæld derefter tacoskrydderierne på. Lad simre 5-10 min, tilsæt evt lidt vand. Smag til.

Vores tacos blev serveret med avokado, fintsnittet savoykål, agurk, tomat, ærter, squash, fint strimlet porre, rød peberfrugt og en købe tacos sovs. Evt. ost til dem der kan tåle det.
Alt i små skåle, til byg selv.
Grønsagerne snitter vi mens kødet steger sammen med krydderblandingen = Lyn hurtig mad.

Du kan vælge at tage de yderste blade hele af kålen (savoykål, hvidkål, spidskål er alle fine eller en iceberg kan også bruges). Så har du en form for både/skåle, der kan fungere som erstatning for de traditionelle taco skaller, som ikke er spor palæo.
 


Familens dom: Det var yderst populært hele vejen igennem og skal snart gentages. Silje klagede ikke engang over det var stærkt,  "..men mor, jeg måtte drikke en masse vand".
 
_____

 
*Lav gerne en stor portion af Taco-krydderblandingen og opbevar i et glas med tætsluttende låg. Så har du til lyn-hurtig aftensmad en anden dag. Vi taler mad på bordet på under 20 min her!
Mange af krydderierne til blandingen kan fås i økoudgave hos Helseplus.dk i 100 g s poser, så man får nok til at lave en stor portion!
------------
 
 
VILD MED HURTIG LAVET MAD?
Denne ret, er mega hurtig at smække på bordet, når du har krydderierne blandet på forhånd.
 Faktisk så hurtigt, at jeg har medtaget den i min nye e-bog, der handler om netop det!
At lave overskudsmad, selv om man ikke har tiden eller energien.  (Der er selvfølgelig også en masse nye opskrifter)
Bogen findes, fordi der bare er dage hvor vi ikke har tid eller energi, til at trylle for meget i køkkenet. KLIK for at læse om e-bogen.
 
Andre hurtige retter med hakket oksekød på bloggen:
 
 

Read more

Selasa, 06 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 4. Fremdrift!

27/8: Er stolt af mig selv – modstod de nybagte boller som manden min hev ud af ovnen her til aften. Det duftede himmelsk og jeg måtte virkelig minde mig selv om, at jeg har et mål…
28/8: Har lige målt mig om livet. Måler nu 83 i stedet for 87 som jeg målte tidligere på året, sammen med min bedre halvdel… Vægten siger nu 63 kg.
I morges fik vi ”stenalder”-vafler.  De bestod af snulleret fra juicen-lavningen. (gulerod, æble, squash), 4 æg, 1 spsk loppefrøskaller/ husk , 1 tsk  vinstens bagepulver, 1 banan,
1 spsk kværnet hørfrø, kanel, vanilie, kardemomme, vand, kokosmel, og kokosmælk.
MUMMMSSS….
Jeg er begyndt at spise kål-wraps. Det smager faktisk fantastisk. Har altid tænkt -"Ej, det lyder kedeligt, i forhold til en tortilla", men det knaser skønt.
Rødkål m røget laks og avokado+ grøn salat/tomat


Spidskål med skinke, økomajo, agurk, purløg
Read more