Tampilkan postingan dengan label fisk. Tampilkan semua postingan
Tampilkan postingan dengan label fisk. Tampilkan semua postingan

Rabu, 27 Februari 2013

Yummi mumse Paleo Sushi

Uha, det var godt. Rigtig godt. Og Low carb og det hele.

Jeg lavede sushi i weekenden. Jeg var blevet inspireret af hende her Min Paleo verdens Sushi opskrift
 (Der er i øvrigt masser af god inspiration.



Jeg fulgte mere eller mindre hendes opskrift, inkl. chilimayo. Dog uden avokado, men med meget tyndt strimlet gulerod. Vores fisk var rejer og en frossen laksesteak skåret meget fint.

Vi vik også lidt wasabi og syltet ingefær til. (Og kold hvidvin)

Og jeg siger jer vi guflede. Det var SÅ GODT.
Stor enighed om at det skal vi ha snart igen.
Bastian stod op næste morgen og spurgte om der var mere, for så ville han gerne ha det til morgenmad! Sådan. Men altså - sorry Bastian - vi spiste jo det hele i går, du hjalp selv til.

Næste gang bliver det dog et familie hygge projekt, da jeg synes der var en del arbejde (men jeg er også begynder amatør udi sushi og har ingen af de fine hjælpe-værktøjer). Men mængderne skal være store i vores familie, for at der er nok til os alle 5.

Tak til Minpaleoverden for inspiration!

Vil du have flere opskrifter med fisk? Prøv også:
Fisk med ingefær gulerødder
Thaisuppe med kinarejer (Scroll lidt ned)
Tunfad (En af de nemme)
Tunpandekage
Rejer, marinerede og grillede
Read more

Kamis, 31 Januari 2013

Torsk i tomat og oliven

MMMmm mums, dejlig fiskeret vi fik i dag. Jeg købte frisk torsk i vores Superbrugs og skulle lave det om til hurtig og børnevenlig aftensmad.

Her er min opskrift der rakte rigeligt til os fem:
700 g torskefilet
1 stort løg
1 rød peberfrugt
1 ds flåede tomater
2 tsk paprika
1 tsk spidskommen
2 store fed hvidløg
grønne oliven, tror måske jeg brugte 20

2 sqaush til squashpasta

Løget skrælles, halveres og skæres i skiver. Peberfrugten i små tern. Steges i fedtstof. Tilsæt flåede tomater og paprika og spidskommen og salt og hvidløg. Lad det simre 10 min. Skær din torskefilet i et par stykker og dump den i gryden. Den skal lige simre med i sovsen ca 8 min.

I mens kan du forvandle dine sqaush til pasta, ved at strimle dem med det bedst egnede værktøj (juliennejern,spiralizer, mandolinfætter eller hvad du nu har).

Jamen så er der bare tilbage at tjekke fisken, dumpe oliven i gryden så de lige blive varme og smække det hele på bordet. Velbekommen!
Read more

Sabtu, 24 November 2012

Laksetærte (Bundløs)

Paleo lakse tærte
Gad ikke handle i går, så tømte fryser og køleskab for at fordre familien. Det kom der en laksetærte ud af (+salat). Der findes forskellige udgaver af Paleo-tærtebunde på det store net, men løsningen her er uden bund. Det går meget hurtigere og smager ganske dejligt som det er.

Paleo laksetærte

1 pose optøet spinat
1 stort løg
Evt. soltørrede tomater (eller bacon eller ingenting)
6-7 æg
1 pk røget laks
3/4 dl  gærflager*  (eller revet ost, hvis du spiser mælk)
½ ds fed kokosfløde (eller fløde hvis du spiser mælk)
1 spsk loppefrøskaller/HUSK
revet muskat

Sådan:
Spinat tøs op og drænes (Kan evt tøes op i gryde, hvis du har travlt som jeg).

Hak løg og steg i fedtstof på panden, tilsæt de soltørrede tomater, hvis de også skal indgå i tærten (I min familie, synes nogen det var super med soltørrede tomater i, mens jeg selv hellere ville have undværet).
Når løgene er møre, smider du spinaten på panden og roder det hele lidt rundt.

Imens løgene mørner, er der lige tid til at smække æggene i en skål og røre dem sammen med kokosmælk, gærflager (jævner og gir mild ostesmag), loppefrø/HUSK, muskat, salt og peber.

Laksen skæres i mindre stykker.

I et smurt tærtefad (eller et meget stenalder-agtigt silikonefad ha ha) smider du spinat/løgmassen. Derefter fordeles halvdelen af laksen over massen og til sidst tilsættes æggemassen.

Bag tærten i ovnen i ca ½ time ved 180 grader. Æggemassen skal være stivnet.
Pynt tærten med den anden halvdel af laksen og server.

Bonus info

*Vedr. gærflager. Gærflager er faktisk både sundt og ganske interessant. Hvis du vil vide mere om, hvad det egentlig er, så læs med her: Paleolivet skriver om: Hvad er gærflager

*Vedr. HUSK/Psyllium-frøskaller /loppefrøskaller. Indholdet er det samme uanset navnet der står på posen. Jeg køber som regel loppefrøskallerne, jeg har linket til her, fordi det er billigere end når der står HUSK på æsken, men helt samme virkning!







Mere laksetærte inspiration:
Der findes altså også en virkelig lækker tærte med fersk laks. Du finder den her:
http://www.paleolivet.blogspot.dk/2013/09/paleo-laksetrte-en-opskrift-til.html




Hulehilsen Malene

PS, Kig forbi på facebook og sig HEJ! www.facebook.com/paleolivet
Read more

Kamis, 15 November 2012

Ugemenu til stenalderkost

Har du børn og lever sådan lidt halvhjertet Paleoliv med børnene som undskyldning? I dag håber jeg, at give dig lidt inspiration, til at kaste dig ud i at gøre det hel-hjertet også for børnene.
Derfor er her et forslag til, hvad man kunne spise til aftensmad i en familie, hvis man gerne vil spise Palæo /Paleo mad med børn.

Mandag: Stegte kyllingebryster med Broccoli klatter og rå grønsagsstænger. Evt en pesto eller hjemmelavet majo eller ketcup alt efter om du har tid eller har på lager.
Alternativt til brocoliklatterne, ku være svampe med rødbedetråde. (Men det er der kun 2 ud af 3 børn her i huset der vil spise)

Tirsdag: Kødpizza efter opskriften på Meatzaen her.

Onsdag: De supergode fiskefrikadeller med remosovs og ristet blomkål. Se her hvordan.

Torsdag: Kålgryden der også kan rydde lidt op i køleskabet, som her. Vælg denne ret, den dag i har mest travlt! (Du tror det måske ikke, men denne ret er en total børnefavorit!)

Fredag: Ristaffel med blomkålsris og en karrysovs lavet på kokosmælk.

Lørdag: Langtidsstegt kød i ovn. Fx denne opskrift: http://paleolivet.blogspot.dk/2011/11/endnu-en-skn-weekendret-til.html Du kaster lige tingene i efter i har siddet der og hængt og hygget over den dejlige morgenmad og så skal du ellers ikke tænke ret meget mere på det.

Søndag: Fisk med ingefærgulerødder Opskrift på engelsk. Og evt en dejlig Paleodessert. Fx. den supernemme æblekage fra indlægget her.
Hvis du vil gøre søndagen endnu mere børnevenlig, kunne du også vælge Pølse-"ris"-retten. Den kan også erstatte en af hverdagene, hvis der er en af den andre forslag der ikke lige passer jer.


Read more

Selasa, 06 November 2012

Rosenkåls pande




En god aftensmad kan jo fx bestå af en gang laks, en salat med revne rødbeder/gulerødder og en god tahin dressing og så en gang "Rosenkåls pande".

Jeg ku ikke rigtig finde på et opfindsomt navn, men retten/tilbehøret smager virkelig godt og tager de skarpeste af rosenkålen, så jeg vil klart anbefale dig at afprøve den, næste gang du får fat i nogle rosenkål.


Du får nemlig opskriften lige her:

Rosenkåls-pande


1 løg eller en porre
Rosenkål, mængde efter appetit, fx 400 g
½-1 bakke champignon
Masser af karry
Salt

Snit rosenkålen fint, gerne vha en foodprocessor der kan skære fine skiver.

Rens og del champignon i mindre stykker.
Løg/porre hakkes.

Svits karryen en gang i dit yndlings fedtstof. Tilsæt løg eller porre (eller begge dele hvis du lyster). Svits det et par minutter. Tilsæt Rosenkålen og svits videre. Derefter champignon til de er lækre og smag til med salt og peber og evt mere karry.

Skal det se godt ud når du servere, så kan du jo drysse med lidt persille, men det er mest for sjov, ikk!


Velbekommen!


Read more

Jumat, 27 Juli 2012

Sommerens bedste fiskedunser

Jeg vil så gerne have Bastian til at spise mere fisk - men han er godt nok svær. Har sat sig i hovedet, at han ikke kan li fisk, efter at have spist det i flere år.
Men hvad virker bedre en fiskefrikadeller?

Så jeg gav den virkelig gas med de fiskefrikadunser - og de blev faktisk spist!
Derfor deler jeg fluks opskriften - som i dag ikke er særlig målfast - beklager.

Lækre børnevenlige fiskefrikadeller med rejer


500 g alaska pollack fisk eller torsk eller anden hvid fisk
200 g vild laks
50-150 g rejer
ca. 50 g røget laks
3 æg (er de små, så brug 4)
2 rødløg
2 forårsløg
2 store håndfulde blandet hakkede krydderurter (persille, basilkum, purløg, dild, citronmelisse)
Lidt HUSK/ loppefrøskaller til at skabe sammenhæng (Ca 1 spsk)
½ citron
Salt og peber

Blende hvid fisk og begge slags laks. (Vi gjorde det i foodprocesson)
Håndhak rejer, krydderurter og løg.
Bland (røre ikke blende) det hele med øvrige ingredienser inkl, reven citronskal og saft.

Sæt din 12 årige dreng til at stege dunserne på panden i masser af fedtstof, mens du laver grønt.
Voila - super safttige velsmagende fiskedunser!
Spises i det fri i tilfælde af godt vejr :-)

PS: Af denne portion skulle der gerne blive rester, med mindre din familie er ualmindelig sulten.

Remulade:
Hvis i plejer at spise remoulade til fiskefrikadeller, så vil jeg foreslå at lave en selv, med udgangspunkt i en hjemmelavet mayo og citron/eddike - gurkemeje - hakkede cornichoner eller anden syrlig/syltet grønt - lidt sennep uden sukker eller sennepspulver- fint hakkede grønsager.

Der er også en lidt længere og mere avanceret udgave hos Katrine Tuborgh: http://www.katrinetuborgh.dk/start-her/opskrifter/dressing-dip-og-sauce/grontsagsremoulade/


**Har du læst min anmeldelse af Katrine Tuborghs kogebog Stenalderkøkken?
Ellers finder du den lige her: Anmeldelse af Stenalderkøkken

Kig forbi og sig HEJ til mig på facebook! Paleolivet på facebook.
Hulehilsen Malene
Indlægget indeholder affiliate links

Read more

Senin, 23 April 2012

Yummmi indisk lakseret

Opdateret foto. Denne gang lavet med lidt ærter. Det er valgtfrit.
Klaus og jeg spiste på en Indisk restaurant i fredags - super lækkert! De havde også Indiske fiskeretter på kortet og det inspirerede mig til denne skønne hjemmedigtede indiske paleo lakseret:

Yummi indisk lakseret.

400 g vildlaks skåret i tern (Anden fisk kan også bruges)
1 ds tomat
1 ds kokosmælk (eller 1½ hvis du har)
1 stort løg
1 porre (eller endnu et løg)
½ broccoli eller en hel brocollistok, hvis du har brugt hovedet til noget andet.
Lidt bouillon
1 tsk eller mere friskrevet/finthakket ingefær
1 tsk korianderpulver
1 tsk spidskommen
1-2 fed hvidløg
2 tsk karry
2 tsk gurkemeje
2 tsk paprika
Lidt chilipulver eller frisk chili
Masser af Fedtstof velegnet til stegning
S&P


Hak løg, hvidløg, porre. Steg i fedtstoffet, tilsæt krydderierne og steg lidt videre (Du kan godt bruge flere krydderier hvis du ikke har små børn eller sarte mænd i familien). Tilsæt flåede tomater og kokosmælk og evt. bouillon.
Nu må det gerne simre ½ times tid mindst, så det bliver tykt og lækkert og smagen fordeler sig.

I mens hakker du broccolistokken fint og forbereder dit tilbehør.
Skær også laksen i store mundrette tern.

7 min før du skal spise smider du broccolien i. (Du kan også bruge andre grønsager fx peberfrugt, squash, okra, skvalderkål, grønkål osv, men så må du selv lige vurdere hvor længe de skal koge med).

5 min før du skal spise smider du laksen i gryden. Du kan godt slukke for pladen nu og bare ligge låget på, så ligger den der og bliver lige netop færdig og lækker.
Smag til med salt og peber.

Vi spiste det på dampet spidskål første gang og har senere spist det på grønsagsbulgur (som bare er blendede rå grønsager, fx broccoli, gulerod, blomkål osv).
Hvis vi havde kunnet tåle mælk, havde jeg nok også rørt en god gang øko-yoghurt med lidt koriander eller bare citron.

Spis - gerne toppet med sambal olek hvis du ikke synes det er stærkt nok.
**************

Alle krydderierne i opskriften, spidskommen, koriander osv kan fås i økoudgave hos Helseplus.dk. De har også den gode Herbamare bouillon jeg altid bruger, fordi der ikke er mærkeligt skrammel i den.

Read more

Rabu, 11 April 2012

MMMmm ristet blomkål, fiskefrikadeller og remosovs

Her til aften fik vi igen en dejlig gang stenalderkost.
Fiskefrikadeller, Remosov og ristet blomkål. Her får du anvisningerne til alle 3 dele. Har du aldrig smagt ovnbagt blomkål, er du gået glip af noget! (Scroll ned for opskrift)

Skønne fiskefrikadeller


Fiskefrikadeller inspireret af denne opskrift:
http://www.health-bent.com/seafood/paleo-seafood-balls-with-homemade-tartar-sauce
Min udgave blev noget i retning af
noget hvid fisk (500 g),
nogle rejer (ca 100 g),
lidt hummerhaler (lille håndfuld),
3 æg,
lidt hakket skvalderkål eller spinat, og i dagens anledning "snulleret" fra den friskpressede juice,
Salt, peber
citronsaft,
blenderhakkede mandler,
lidt frisk basilikum.
Blendes godt sammen og steges på panden. Ingen "breading" i denne omgang.

Remoladesovsen


Hjemmelavet mayo (se den nemme metode lige her)
Finthakket agurk
½ tsk honning (eller revet æble)
1-2 stk æblecider eddike (citron kan også anvendes)
Hakket surkål (man kan bruge næsten hvilken som helst syltede grønsager man har på lager)
Gurkemeje (Det er så sundt!)

Dertil fik vi ærter og..... RISTET BLOMKÅL. Og det vil jeg gerne anbefale videre.
Det er SUPER LET og smager fantastisk.

Ristet blomkål (Ovnbagt blomkål)



Til bagte blomkål skal du bruge:
1 stort blomkål
Salt
olie
Karry
Gurkemeje (jamen, det ER altså så sundt)

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader.
Vask blomkål og del det i nogle små ensartede bukketer. Jeg bruger næsten al stilken også, så buketterne bliver lidt aflange, der skal jo ikke gå noget til spilde.
Bland blomkål med olie, salt og karry og bred det ud på en bageplade.
Dæk pladen til - jeg dækkede den med et af vores genbrugsbage"papirer" og bag den i ca 10 min (hvis ovnen endnu ikke er varm, så måske liiidt længere).
Fjern det du har dækket blomkålen med og giv den endnu 10 minutter. Spis den som den er eller rør engang rundt og giv den 10-20 min mere for en mere sprød konsistens.

Jeg lover det smager VIRKELIG godt.

Alternativer:

  • I stedet for karry og gurkemeje, kan du lave blomkålen med paprika eller røget paprika.
  • Skal du blære dig overfor gæster, så top med en gang hakket persille eller rød peber i tern, eller begge dele for at få lidt gang i farverne.
  • Du kan også prøve denne opskrift: Risted blomkål med sennep og citron
  • Ristet broccoli smager også godt med eller uden bacon: Baconbagt broccoli (prøv også olie, hvidløg og citron)
Hulehilsen Malene
Read more

Sabtu, 25 Februari 2012

Den supernemme regnbue laks.


Tak til min kollega Maria, som har taget dette skønne billede.


Jeg kan rigtig godt li laks. Uhmm. Men engang i mellem kommer jeg til at købe de der stakkels frosne sager nede i Netto eller Brugsen. Det er bare skuffende hver gang.

Men her engang i sidste uge, skulle vores Brugs fiskehandler pludselig af med disse, inden de blev for gamle, så fik sådan en fersk lakseside til en fornuftig pris. Inspireret af noget jeg har set i en kogebog, jeg ikke kan huske hvad er for en, lavede jeg 3 farvet laks i ovnen.
Det var meget populært ( bortset fra at Silje ikke ku li den sorte del).

Det her er aftensmad der er virkelig latterlig nem at lave. Du kan derfor sagtens tilføje en god salat, hvis du ikke skal tømme opvaskemaskinen og lege med dine børn, mens laksen er i ovnen :-)

Opskrift på dagens Paleo /stenalder menu:

 

Regnbuelaks m grønt


1 lakseside
røget paprika (eller paprika)
gurkemeje
jomfru i det grønne / nigellafrø (eller birkes)

Tilbehør
Et bundt asparges
2 broccoli hoveder.

Tænd ovn på 180 oC
Smid et stykke bagepapir (vi bruger de der genbrugsnogen) i bradepanden. Smid laksen oven i, med skindsiden ned mod bagepapir. På den lange led drysser du krydderier i 3 ca lige brede striber, så laksen bliver 3 farvet. (Du må gerne være kreativ og tilføje flere farver, som Maria har gjort på det øverste foto)
Giv derefter et par vrid med saltkværnen over det

Smid herligeheden i ovnen og giv den ca 20 min alt efter tykkelse.

Tilberedning af grønt
Nu skal du skylle brocolli og asparges. Knæk enderne af aspargesne - altså den triste ende, lige der hvor de knækker nemmest. Jeg er altid lidt bange for at knække for meget af og smide god asparges ud, så jeg fedtspiller lidt og står forsigtigt og bøjer i dem, fra den kedelige ende i små ryk.

Asparges koges et par minutter i saltet vand. Tages op og forkæles gerne med en stor klat smør.

Brocollien skæres mindre buketter og stilken skæres i små stykker ( alternativ anvendelse af broccoli stilk, er at "skrælle den" med en kniv, skære den i stænger og snacke den sammen med ungerne, mens du venter på maden).
Balladen dampes til den er mør som du kan li den - formentlig et par minutter.

Thats it!
Resten af tiden leger du bare med ungerne eller drikker vin med din mand (hvis altså det er din snyde-nyde dag, ikk!).

Grønsagskræsne unger kan evt. få kartofler til.
Velbekommen.

Vil du se flere opskrifter med laks?
Supernem ovnbagt laks med trylle-krydderi
Laksetærte med fersk laks
Indisk lakseret

Status på min rejse gennem Paleolivet.
Har haft stress travlt og været tvunget til at springe noget træning over. Men gav den gas fredag morgen, for første gang i denne uge. Nu er jeg helt øm.
Vægten er faktisk faldet ml ½-1 kg siden jeg satte målet med de 2 kg, så det skal nok komme.

Paleolivet - elsker det stadig. Elsker at jeg har energi til at komme igennem dagen. Synes det er blevet så meget nemmere at sige nej til de dumme ting. Man vænner sig simpelthen til at de ikke er en del af ens liv og pludselig er det bare helt ok. (Det er stadig liiidt svært, når manden hiver de nybagte boller ud af ovnen)
Men et bedste er måske, at jeg ikke længere synes det er så arbejdskrævende, som det var i starten. Er blevet bedre til at finde på hurtige løsninger, som er gode for mig.
(A pro po hurtige løsninger. Vidste du, at du får en pdf med 7 hurtige paleo-opskrifter, når du tilmelder dig nyhedsbrevet? Det foregår lige her: Lad mig blive VIP. Tilmeld mig nyhedsbrev )

Vi ses!
Hulehilsen Malene
Paleo opskrifter som er mælkefri, glutenfri og sukkerfri.
Read more

Rabu, 28 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 11. Fiskeret

15/9: Vægten står lidt stille fortiden, men jeg har bestemt heller ikke passet min søvn. Og det er jo ren fy fy, hvis man vil være en ægte hule-kvinde i sit es. Efter 2 dage i træk uden motion, løb jeg en tur da jeg kom hjem fra arbejde i går. Det var godt. Og i morgen står den på knald-hård cirkeltræning.
Fandt forresten ud af, at jeg er ok med styrkemæssigt. Jeg blev nemlig body-age testet i går. Og scorede max på alle styrkeøvelserne. Kondien derimod var mere middel, så jeg må hellere se at komme i gang med at indlægge spurts i min løbetræning (og ikke have så ondt af mig selv, over, at det er hårdt nok i forvejen ;-)

Body-agen lå 3 år under min rigtige alder. Det gjorde mig rigtig glad og bekræftede mig i, at jeg er på vej i den rigtige retning.
Og mit kolesterol tal var perfekt – som jeg siger – det er ikke farligt at spise bacon og æg.
”BodyAge
Dit total-kolesterol er i øjeblikket: 4,36 mmol/l. Total-kolesterol for en kvinde på din alder
er i gennemsnit: 4,66 mmol/l. Det betyder, at du placerer dig bedre end gennemsnittet i et
omfang, der sænker din samlede BodyAge med: -0,63 år.”
Endnu en opskrift jeg gerne vil anbefale. Den blev afprøvet i går. Og godkendt af samtlige familiemedlemmer. Jeg anvendte victoriabars som fisk og porre i stedet for forårsløg. Da Bastians venner pludselig skulle spise med, kogte jeg lidt ris til ungerne for en sikkerhedsskyld.
Billede lånt fra samme blog som opskriften kommer fra

Read more

Jumat, 16 September 2011

FRA HULEKVINDENS DAGBOG 6

30/6 Igen i går fik vi god aftensmad- besluttede at ”helse-bent” måtte prøves igen og lavede ”skaldyrs-fiskefrikadeller” med en slags remoladesovs der blev helt vidunderlig. Virkelig mums!
Kommentarer til opskriften.
Mandelmel er dyrt, men jeg kværner bare mandlerne i en lille minehakker, det fungere fint.
De blev vendt i en blanding af mandelkvas og solsikkekerne-kvas. Fungerede fint!
Jeg ved ikke hvad "Old bay” er, så det sprang jeg over.
Ungerne kastede sig over dellerne, og der var rigeligt, så de var lykkelige over også at kunne få nogen med på madpakken.
Som en slags forpligtelse til mig selv, vil jeg også notere dagens motion. I dag skal løbes DHL, så det må være rigeligt.
Read more