Tampilkan postingan dengan label broccoli. Tampilkan semua postingan
Tampilkan postingan dengan label broccoli. Tampilkan semua postingan

Selasa, 26 Maret 2013

Broccoli smoothie

Paleo smoothie med broccoli- der smager så skønt, at du tror det er løgn!
Hvis du ikke har prøvet broccoli smoothie endnu, har du noget til gode. Nam nam - sødt, godt og med masser af smagstoner i munden - det eneste du ikke kan smage er broccoli. Den er bare gratis sundhed til dig!  (Og du ved jo godt, at Broccoli er verdens sundeste grønsag, ikk?)

Opskriften er inspireret af Thorbjørg bog "Spis dig yngre". Den er også set i forskellige versioner på det store internet, men jeg tror æren er hendes.



Her er min mere paleo-tillempede version;

1½ dl kokos- eller mandelmælk
1½ dl ananasjuice eller friskpresset appelsinjuice (æble kan også gå i en snæver vending)
2 tørrede dadler uden sten
2 knivspidse vanilie pulver
2 tsk tørret mynte (eller en lille håndfuld af de friske)
0,5-1 banan
150-200 g frossen broccoli
1 spsk. koldpresset hørfrøolie eller lign sund olie
1 spsk. proteinpulver (Jeg bruger hamp udgaven, du kan også tilsætte et æg i stedet)
Blende blende - drik - nyd!
Jeg lavede den i går inden Kettlebell-træningen og drak en god del 2 timer før og resten efter. Det var virkelig SKØNT og meget mættende.
Prøv den nu bare, selv om det lyder lidt mærkeligt.
Du kan få frossen broccoli i øko-udgave i Irma og brugsen. Du kan få den billige version som ikke er øko i Aldi.

Altså. Det er nemt og det smager gudeskønt. Når du så bliver super sund samtidig, er der vel ingen grund til at vente? Sæt i gang.





GRØNNE SMOOTHIES! 

Drømmer du om overskud i din krop? Ønsker du der var en nem måde, at få bikset et måltid fyldt med grøntsager uden at skulle stå og hakke grønt i timevis?
Grønne Smoothies kan gøre det ud for et lækkert og ekstra sundt måltid! Smoothies der kan spises af en skål. Smoothies der kan drikkes. Smoothies der kan tages med på farten.
OG de har ALTID har en overvægt at grønt?

Hvis du vil have din helt egen samling af opskrifter ligesom den her, så tjek e-bogen (Klik linket herunder):






Hulehilsen Malene

Indlægget indeholder affiliatelinks. Handler du gennem disse links, støtter du bloggen uden det koster dig ekstra.
Read more

Rabu, 13 Februari 2013

Kylling og grønt "Lo mein"

Endnu en opskrift fra kogebogen jeg anmeldte her:
http://www.paleolivet.blogspot.dk/2012/12/anmeldelse-paleokogebog-make-it-paleo.html
MAKE IT PALEO

Dagens opskrift er vi meget begejstrede for. Mums mums, den blev skovlet ind!

Risted sesamolie
1 spsk finthakket ingefær
1 spsk finthakket hvidløg
½ kg kylling i tern (du kan også bruge kalkun)
1 stort broccoli i mindre stykker
1 dl vand kastanjer (kan undlades)
1-2 stængler bladselleri
1,5 dl shiitake svampe skåret i halve (eller champignon)
½ dl hakket mandler
5 dl snittet kål
2 hakket forårsløg
sesamfrø
4 spsk tamari eller coconut aminos  eller brug salt og fish sauce(i stedet for soya-sovs)

Varm en wok eller lign. Varm sesamolie. Rist hvidlæg og ingefær til olien har taget imod smagen.
Tilføj kylling og steg mens du rører rundt i en 3-4 min, til den er næsten klar.
Tilsæt broccoli, vandkastanjer, selleri og svampe. Steg yderligere 2 min,
Tilsæt mandler, kål og løg
Derefter krydres med din foretrukne sojasovs erstatning.
Steg lige 2-3 min mere til kålen begynder at blive blød.

Derefter serveres retten drysset med sesamfrø

Guf guf - nemt at lave  - smager bare skønt.

Velbekommen!
Read more

Senin, 21 Januari 2013

Yummi broccoli og okse wokret (stir fry)

Uhm, nam nam. Her er en skøn opskrift fra Mark Sissons kogebog:Primal Blueprint Cookbook. Det smager virkelig godt! (Se min omtale af bogen her: http://paleolivet.blogspot.dk/2011/11/paleo-kogebger-og-en-opskrift.html )

Som altid har jeg ændret lidt og tilføjet lidt. Her er min version - mængder giver fint mad til en familie på 5 plus masser af rester til god frokost!

3 forårsløg, snittet i stykker (kan undlades, original opskrift bruger bønnespirer)
2 broccoli hoveder.
1 kg oksecuvette
2 spsk sesamfrø.
8 spsk glutenfri tamari (det er sådan det er angivet i bogen, hvis du ikke spiser tamari i din paleokost, kan du erstatte med kokos-Aminos eller lidt fish-sauce og smage til med salt)
3 spsk koldpresset olivenolie
3 fed presset hvidløg
finthakket ingefærknold (jeg brugte hvad der svarer til 2 bouillion terninger)
1 tsk kinesisk five spice krydderi

Tilbehør (ikke fra bogen):
1 knoldselleri skåret til pomfritter.

Rist sesamfrø på en varm pande, bland dem med alle de marinadeingredienser, der står under sesamfrø.
Skær cuvetten (du kan også bruge flankesteak, som den oprindelig opskrift) i fine strimler og bland med marinaden (skal marinere min 15 min gerne meget længere).
Del broccolien i små buketter. (Stænglerne plejer vi lige at barbere for yderskrællen og skærer op til rå snackstænger - ungerne elsker det. Denne gang blev de serveret til maden)

Smid fedstof på en pande og steg sellerifritterne, til de er møre og sprøde. Husk SALT!

På en anden varm pande svitses kødet i ca 5 min. Herefter tilsættes brocolli og svitses yderligere et par min. Kast også forårsløgene i panden og giv et ektra minut.

Sådan - Velbekommen - Bare glæd dig - det smager skønt.
*******************************************

Familiens dom: Alle kunne li stir fry'en med brocolli og kød. Vi var også vilde med sellerifritterne (pånær Silje på 6 år, som sprang dem over til fordel for lidt flere broccoli). Fritterne er forbløffende nemme at lave.
Bastian mente nok, at der skulle lidt mayo til dem, så det fik han lov til. Han er alligevel på fedekur pt (men det er en helt anden og laaang historie)

PS. Når jeg kalder noget Yummi er det tegn på, at jeg synes virkelig godt om det. Det er et levn fra dengang for maaaange år siden, hvor jeg boede i Canada.

PPS: Har du lagt mærke til, jeg ligefrem har en etikette der hedder Broccoli? Det er fordi, broccoli er såååå sundt og vi spiser en del af det her i huset. Men variation må der til!
Hvis du vil se ALLE opskrifter med broccoli så KLIK HER!

Update: Vi har lavet denne opskrift mange gange siden dette indlæg, og den er stadig populær i hulefamilien!
Read more

Kamis, 15 November 2012

Ugemenu til stenalderkost

Har du børn og lever sådan lidt halvhjertet Paleoliv med børnene som undskyldning? I dag håber jeg, at give dig lidt inspiration, til at kaste dig ud i at gøre det hel-hjertet også for børnene.
Derfor er her et forslag til, hvad man kunne spise til aftensmad i en familie, hvis man gerne vil spise Palæo /Paleo mad med børn.

Mandag: Stegte kyllingebryster med Broccoli klatter og rå grønsagsstænger. Evt en pesto eller hjemmelavet majo eller ketcup alt efter om du har tid eller har på lager.
Alternativt til brocoliklatterne, ku være svampe med rødbedetråde. (Men det er der kun 2 ud af 3 børn her i huset der vil spise)

Tirsdag: Kødpizza efter opskriften på Meatzaen her.

Onsdag: De supergode fiskefrikadeller med remosovs og ristet blomkål. Se her hvordan.

Torsdag: Kålgryden der også kan rydde lidt op i køleskabet, som her. Vælg denne ret, den dag i har mest travlt! (Du tror det måske ikke, men denne ret er en total børnefavorit!)

Fredag: Ristaffel med blomkålsris og en karrysovs lavet på kokosmælk.

Lørdag: Langtidsstegt kød i ovn. Fx denne opskrift: http://paleolivet.blogspot.dk/2011/11/endnu-en-skn-weekendret-til.html Du kaster lige tingene i efter i har siddet der og hængt og hygget over den dejlige morgenmad og så skal du ellers ikke tænke ret meget mere på det.

Søndag: Fisk med ingefærgulerødder Opskrift på engelsk. Og evt en dejlig Paleodessert. Fx. den supernemme æblekage fra indlægget her.
Hvis du vil gøre søndagen endnu mere børnevenlig, kunne du også vælge Pølse-"ris"-retten. Den kan også erstatte en af hverdagene, hvis der er en af den andre forslag der ikke lige passer jer.


Read more

Sabtu, 16 Juni 2012

Gudeskøn broccolisalat

Måske er jeg ikke den eneste der er lidt træt af den klassiske broccoli salat, man altid møder på buffet´erne, klasket ind i sukker og løg og rosiner?

Jeg kan nu godt forstå, hvorfor den blev populær, men jeg tror bare, det er fordi i ikke har prøvet denne her! Den er meget MEGET sundere og forholdsvis nem at lave. Uden sukker - uden mælk.

Paleo broccoli salat

300 g små broccolibuketter
½-1 squash
1 stor gulerod
½ rødløg i små tern (Eller et helt lille)
1 lille æble i tern


Dressing:
50 g mandler
4 dadler
1-2 tsk stærk karrypasta (jeg brugte noget rødt karrypulver)
1-1½ dl æblemost (uden sukker - pres selv eller brug en god most)
lidt tamari / for korrekt paleo brug coconut aminos
salt og peber

Broccoli deles i små buketter og overhældes med kogende vand. Lad det stå lidt, mens du ordner squash og gulerod, som skal skæres julienne. Hertil bruges fx juliennejern, tyndskræller eller mandolinjern.

Vrid broccoli fri for vand. (Vigtigt! Brug fx et rent viskestykke her og vrid!)

Bland salaten
Dressingen blendes godt og overhældes salaten. Lad den meget gerne hvile lidt.
Og glæd dig til resterne dagen efter. SMIL.

Spis den til hvad som helst! Vi fik grillet laks. Men kylling, okse, lam, pølser, skinke mm vil helt sikkert også du!

Variationer:
  • Pynt? Min er pyntet med bellis fra haven. Bare fordi man kan. Og det er lidt hyggeligt. De smager ikke af så meget, men det ser da fint ud. Du kan også bruge purløg/purløgsblomster.
  • Tilsæt evt. rosiner eller gojibær
  • Har du ingen squash, så brug flere gulerødder
  • Har du ingen mandler, så brug anden nød eller solsikkekerner
  • Kan du li det syrligt? Så tilsæt lidt æblecidereddike

***********

Opskriften er fra bogen: "9 veje til vitalitet" af Thorbjörg Hafsteinsdottir. Jeg har lånt bogen på biblo, og synes der er nogle spændende opskrifter i. Men det er jo ikke det som er bogens omdrejningspunkt. Nærmere en form for selvudvikling og optimering. Og jeg må indrømme, at for mig er bogen som helhed bare "for meget". Så det bliver ikke en af dem, jeg efterfølgende går ned og køber, som jeg gjorde det med "Spis dig yngre".

Prøv også gerne en broccolisalat med dressingen her - den er lidt i samme stil:
Gudeskøn dressing til broccolisalat og lign.

Hulehilsen Malene
                                                        
Read more

Sabtu, 28 April 2012

Broccoliklatter vol.2 (Broccoli røsti)

Kan i huske broccoli klatterne? Har i ikke prøvet dem endnu? Så kan i godt komme igang - de er stadig super gode!!! Ungerne kaster dem ned i store mængder med stor fornøjelse! Og hulefar og hulemor ligeså.


Jeg kan se på forskellige blogs rundt omkring, at de er blevet afprøvet og godkendt, men at mange har haft svært ved at få dem til at hænge sammen.
Flere æg kan være en løsning og eller lidt ekstra HUSK. Denner her udgave blev i hvertt fald en stor succes her til aften:

Broccolirøsti

1 stort broccolihoved
1 stort løg
Evt en revet pastinak eller gulerod
6 æg
1-2 spsk HUSK-fibre /loppefrøskaller
2 spsk b-vitaminflager gærflager (giver lidt osteagtig smag - kan undværes eller erstattes med ost eller parma)
salt og peber

Både løg, broccoli og rodfrugt kørte gennem rive-enheden med de store huller i foodprocessoren.
Bland i en skål med øvrige ingredienser. Steg som små fladtrykte kager i andefedt (fordi jeg lige havde noget til overs. mums) eller kokosfedt eller dit foretrukne fedtstof.
Et lille trick er ikke at vende dem, før de er færdige på den ene side. Hvis man vender dem for tidligt, hænger de ikke helt sammen.


Måske skulle man kalde dem Broccoli røsti - lyder det bedre? Det får mig til at tænke, at de egentlig vil være super til en brunch. Det tror jeg lige må afprøves..
PS. I ved vel at broccoli er en superfood ikke?
PPS. Vil du hellere lave broccoliklatter uden loppefrø og gærflager, så se den oprindelige opskrift: Broccoli klatter ver. 1. Find dem her

God weekend!
Hulehilsen Malene

Kom og vær med :-)

Måske har du som 100vis af andre lyst til at få besked når der er nye opskrifter på bloggen ? Du kan vælge at følge med på facebook eller få en dejlig printbar pdf med "7 lynhurtige paleomåltider der kan være på bordet, på under ½ time", ved at tilmelde dig nyhedsbrev her.

Vi ses!
Read more

Senin, 23 April 2012

Yummmi indisk lakseret

Opdateret foto. Denne gang lavet med lidt ærter. Det er valgtfrit.
Klaus og jeg spiste på en Indisk restaurant i fredags - super lækkert! De havde også Indiske fiskeretter på kortet og det inspirerede mig til denne skønne hjemmedigtede indiske paleo lakseret:

Yummi indisk lakseret.

400 g vildlaks skåret i tern (Anden fisk kan også bruges)
1 ds tomat
1 ds kokosmælk (eller 1½ hvis du har)
1 stort løg
1 porre (eller endnu et løg)
½ broccoli eller en hel brocollistok, hvis du har brugt hovedet til noget andet.
Lidt bouillon
1 tsk eller mere friskrevet/finthakket ingefær
1 tsk korianderpulver
1 tsk spidskommen
1-2 fed hvidløg
2 tsk karry
2 tsk gurkemeje
2 tsk paprika
Lidt chilipulver eller frisk chili
Masser af Fedtstof velegnet til stegning
S&P


Hak løg, hvidløg, porre. Steg i fedtstoffet, tilsæt krydderierne og steg lidt videre (Du kan godt bruge flere krydderier hvis du ikke har små børn eller sarte mænd i familien). Tilsæt flåede tomater og kokosmælk og evt. bouillon.
Nu må det gerne simre ½ times tid mindst, så det bliver tykt og lækkert og smagen fordeler sig.

I mens hakker du broccolistokken fint og forbereder dit tilbehør.
Skær også laksen i store mundrette tern.

7 min før du skal spise smider du broccolien i. (Du kan også bruge andre grønsager fx peberfrugt, squash, okra, skvalderkål, grønkål osv, men så må du selv lige vurdere hvor længe de skal koge med).

5 min før du skal spise smider du laksen i gryden. Du kan godt slukke for pladen nu og bare ligge låget på, så ligger den der og bliver lige netop færdig og lækker.
Smag til med salt og peber.

Vi spiste det på dampet spidskål første gang og har senere spist det på grønsagsbulgur (som bare er blendede rå grønsager, fx broccoli, gulerod, blomkål osv).
Hvis vi havde kunnet tåle mælk, havde jeg nok også rørt en god gang øko-yoghurt med lidt koriander eller bare citron.

Spis - gerne toppet med sambal olek hvis du ikke synes det er stærkt nok.
**************

Alle krydderierne i opskriften, spidskommen, koriander osv kan fås i økoudgave hos Helseplus.dk. De har også den gode Herbamare bouillon jeg altid bruger, fordi der ikke er mærkeligt skrammel i den.

Read more